Kunst

10 film sætter fokus på kvinders sundhed

09/10-2015

Kvinder fra hele verden kommer til at rette blikket mod København den 16.-19. maj 2016. Da er Danmark nemlig værtsland for den globale konference, Women Deliver om sundhed og rettigheder for piger og kvinder. Konferencen forventes at tiltrække omkring 5.000 debattører, aktiviser og beslutningstagere.

I forbindelse med konferencen, hvis danske komité har Kronprinsesse Mary som protektor, skal der skabes ti korte virale film fra forskellige steder i verden, som skal vises under konferencen.

Filmene kommer blandt andet til at handle om sundhed i forbindelse med graviditet og fødsel, som er et område, Det Obelske Familiefond i en årrække har støttet igennem organisationen Maternity Foundation, som arbejder for at redde kvinders og spædbørns liv under graviditet og fødsel. Maternity Foundation er også involveret i konferencen i 2016.

Budskabet skal ud til danskerne

Formålet med filmene er blandt andet at øge den danske befolknings viden om emnet og forankre debatten, så konferencen ikke bliver en isoleret ø, men bliver en del af den offentlige debat. Derfor bliver filmene ikke blot vist på selve konferencen for de inviterede gæster, men også på DR i samme periode. Filmene har dog også et stort internationalt sigte og vil i samme periode blive sendt af en række nationale broadcastere i hele verden.

Udover sundhed i forbindelse med graviditet og fødsel kommer filmene til at beskæftige sig med temaer som familieplanlægning, kvinders seksuelle retssikkerhed, adgang til behandling og medicin, barneægteskaber, omskæring af kvinder, adgang til uddannelse samt politisk ulighed mellem mænd og kvinder.

Filmene bliver lavet i regi af The Why Foundation under ledelse af instruktør Christoffer Guldbrandsen, som blandt andet er kendt for dokumentarfilmene "Den hemmelige krig" og "Fogh bag facaden". Det Obelske Familiefond støtter projektet med 2.121.000 kr.


Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.