Forskning

Antibiotika-resistens er en tikkende bombe

21/11-2017

Antibiotika er vores vigtigste værn imod bakteriesygdomme. Men hvad gør vi, når bakterierne bliver resistente? Det søger et nyt forskningsprojekt svar på.

Da Alexander Fleming i 1928 ved et tilfælde opdagede penicillinens hæmmende effekt på bakterier, skulle det vise sig at være en af de betydeligste medicinske landvindinger i nyere tid. En lang række sygdomme som for eksempel hals- og lungebetændelse, tuberkulose, hud- og sårinfektioner samt blodforgiftning, som tidligere havde været dødelige, kunne nu helbredes.

Igennem de næste knap hundrede år blev brugen af penicillin og andre antibiotika så udbredt, at mirakelkuren i dag er godt på vej til at blive offer for sin egen succes. Tryk avler som bekendt modtryk, og bakterierne har reageret på det massive antibiotikabombardement ved over tid at mutere og udvikle multiresistens.

Sygdomme som tuberkulose og gonorre er igen blevet vanskelige at behandle, og der opstår hele tiden nye bakterietyper, som enten dårligt eller slet ikke reagerer på antibiotika. Videnskaben mangler behandlingsmuligheder, og sygdomme, som ellers i årtier har været relativt uskadelige, kan igen vise sig livsfarlige.

Almindelig bakterie kan blive dødelig

Multiresistente bakterier er en direkte følge af årtiers ukritisk overforbrug af antibiotika både i sundhedsvæsnet og i landbruget, og antibiotikamultiresistens er en stigende trussel mod menneskers sundhed. Men når lægerne ikke længere kan bekæmpe bakterier med antibiotika, er det nødvendigt at finde metoder til at begrænse bakteriespredningen i stedet.

Multiresistens ses blandt andet ofte ved blodforgiftning og særligt hos patienter med i forvejen nedsat immunforsvar som følge af for eksempel kemobehandling. En af de store syndere er den udbredte bakterie klebsiella pneumoniae, som er en af de hyppigste til at udvikle multiresistens.

Bakterien vil typisk starte med at forårsage lunge-, mave-tarm- eller urinsvejsinfektion, og herfra kan bakterien sprede sig til blodbanen og forårsage blodforgiftning, som kan medføre alvorlige skader på kroppens organer og i sidste ende lede til blodtryksfald og død.

Ny metode skal begrænse bakteriespredning

Et nyt forskningsprojekt ved Aalborg Universitet vil med afsæt i netop blodforgiftningsbakterier søge at afklare, hvorledes sygdommen opstår, og forstå, hvordan resistensen udvikler sig. Det skal blandt andet foregå ved at indsamle og karakterisere bakterier, som udvikler resistens.

Da blodforgiftning ofte opstår som følge af uheldigt samspil mellem bakterier og et svækket immunsystem, vil der også blive foretaget en analyse af de processer, der gør sig gældende netop i det møde.

Det er forventningen, at projektet fører til udvikling af en ny og tidlig blodforgiftningsdiagnostik, så behandlingsmulighederne bliver bedre på det konkrete område, og at man vil kunne udvikle metoder til begrænsning af bakteriespredningen som alternativ til slå bakterierne ihjel.

Forskningen forventes også at give viden om antibiotikamultirestistens i almindelighed til anvendelse inden for andre infektionsmedicinske områder, hvor det er blevet et problem, at sygdomme ikke længere kan bekæmpes med antibiotika. 

Det Obelske Familiefond har støttet projektet med 1,8 mio. kr. over en femårig periode frem til 2022, hvor resultaterne vil blive formidlet igennem blandt andet publicering i videnskabelige tidsskrifter.

Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.