Forskning

Arkitektur påvirker indlæringen

24/02-2016

Nyt forskningsprojekt skal afdække sammenhænge mellem arkitektur og den menneskelige hukommelse og indlæringsevne.

Har du glemt, hvad du lige har læst? Eller har du simpelthen bare svært ved at forstå det? Så behøver det ikke at være dig, den er gal med. Måske sidder du bare i de forkerte omgivelser. Forskning tyder nemlig på, at arkitekturen, vi omgiver os med, har indflydelse ikke alene på vores mentale velbefindende, men også på hukommelsen, indlæringsevnen og evnen til at træffe beslutninger.

Et tidligere forskningsprojekt på Aalborg Universitet har påvist, at et rums arkitektur kan påvirke blodets indhold af stresshormonet kortisol. Kortisol påvirker de fleste af kroppens celler og har stor betydning for sammenhængen mellem psyken, kroppen og den æstetiske oplevelse af verden.

Denne forskning var enestående på verdensplan og af stor betydning, da stress både er et væsentligt problem for den enkelte og for samfundet som helhed. Der findes ikke andre steder i verden, hvor man forsker i arkitekturens indvirkning på den menneskelige fysiologi på denne måde eller har udviklet metoder til at gøre det.

Bedre arkitektur kan give bedre indlæring

I et nyt firårige forskningsprojekt på Aalborg Universitet med titlen ”Arkitektur og Livskvalitet” skal resultaterne videreføres og forskningen fortsættes med det formål også af afdække arkitekturens betydning for hukommelse, læring, smerte, beslutningstagning og kronisk stress.

Resultaterne af forskningen forventes at være direkte konkret anvendelige. Af indlysende årsager er det for eksempel af stor relevans for uddannelses- og undervisningssektoren at bliver klogere på, hvad arkitektur betyder for indlæringsevnen.

På samme måde vil der være gavnligt for sundhedssektoren at forstå sammenhænge mellem arkitektur og smerteoplevelse.

Det Obelske Familiefond støtter projektet med 2 mio. kr. frem til 2020, ligesom fondet også har støttet den forudgående forskning på området.


Foto: David Stroble

Relaterede nyheder

Forskning

Juleuddelinger for 80 millioner

På årets fjerde og sidste bestyrelsesmøde den 6. december har Det Obelske Familiefond uddelt 80 mio. kr. til i alt 27 formål.

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.