Forskning

Bedre medicinsk behandling mindsker diskrimination

25/08-2015

LGBTI Rights are Human Rights! er et ambitiøst oplysningsprojekt om LGBTI-personers adgang til sundhedssystemet i Kenya. LGBTI-personer omfatter bøsser, lesbiske, biseksuelle, interseksuelle og transpersoner. Projektet er igangsat af Sex & Samfund og skal forebygge og mindske diskrimination af LGBTI-personer i sundhedssystemet.

I Kenya oplever homoseksuelle at blive nægtet adgang medicinske sundhedsydelser, mangelfuld behandling og en udpræget grad af diskrimination fra samfundet grundet deres seksualitet.

I dag er sundhedssystemet i Kenya ikke i stand til at levere sundhedsydelser af tilstrækkelig kvalitet til LGBTI-personer, blandt andet grundet manglende viden om denne gruppes udsathed og særlige behov. Diskriminationen, den manglende viden og den ringe medicinske behandling har samlet set en selvforstærkende effekt på såvel diskriminationen og den sundhedsmæssige udsathed, homoseksuelle oplever.

Derfor vil Sex & Samfund forbedre LGBTI-personers sundhedstilstand og dermed mindske diskriminationen. De primære indsatser er kapacitets- og vidensopbygning i de lokale sundhedsklinikker og et peer-to-peer uddannelsesprogram. Projektet varer fire år, og vil være rettet mod både sundhedspersonale, unge LGBTI-personer og centrale beslutningstagere i lokalsamfundet.

I Det Obelske Familiefond er vi både glade og stolte over at kunne støtte et helhedsorienteret projekt, som gennem solid kapacitetsopbygning og oplysningsindsatser er med til at forbedre såvel LGBTI-personers sundhedstilstand her og nu, men som også bidrager til en udvikling med mindre diskrimination af LGBTI-personer i samfundet.


Relaterede nyheder

Forskning

Juleuddelinger for 80 millioner

På årets fjerde og sidste bestyrelsesmøde den 6. december har Det Obelske Familiefond uddelt 80 mio. kr. til i alt 27 formål.

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.