Sociale formål

Danmark får dinosaur på 17 meter - en af de få i verden

24/08-2015

Den 17 meter lange dinosaur tilhører arten Diplodocus longus bedre kendt som ”langhals”, en fredsommelig, planteædende kæmpe, der levede for ca. 150 mio. år siden i det vestlige Nordamerika. Der findes kun ganske få tilsvarende ægte og næsten komplette skeletter af Diplodocus longus udstillet på museer rundt om i verden.

- Museet har gjort et kup. Sammen med museets enestående samling af havets kæmper – hvalerne – bliver Misty et ikon i Statens Naturhistoriske Museums kommende udstillinger ved Botanisk Have, siger rektor Ralf Hemmingsen fra Københavns Universitet, som Statens Naturhistoriske Museum hører under.

Et fascinerende ikon

Prisen for kæmpen er 4,3 mio. kr., og det er takket været en donation fra Det Obelske Familiefond, at museet har kunnet erhverve sig dette unikke fossil.  

- Jeg mener, det er helt oplagt og rigtigt, at Danmarks nationale naturhistoriske museum ejer en dinosaur. Så da vi pludselig fik mulighed for at give Statens Naturhistoriske Museum denne lidt for tidlige julegave, sprang vi til med det samme, siger bestyrelsesformand Christen Obel, og tilføjer:

- Misty er en ikonisk genstand, en, vi fascineres af, og den vil med sikkerhed skabe værdi for museet i mange generationer fremover.

Børn fandt Misty ved et tilfælde

Statens Naturhistoriske Museums nye store dinosaur-skelet blev fundet ved lidt af et tilfælde i 2009.

Den tyske palæontolog Raimond Albersdörfer var på det tidspunkt i gang med en række udgravningen tæt ved byen Ten Sleep i staten Wyoming i USA. Hans to sønner var også til stede, og de drømte også om at finde noget interessant. Raimond sendte derfor børnene hen til et sted, hvor han mente, de kunne have det sjovt og samtidig ikke gøre skade på den vigtige udgravning, han selv var midt i.

Om aftenen, da drengene fortalte, at de havde fundet en knogle, der var så stor, at de ikke kunne bære den, blev det imidlertid klar for Raimond, at det var børnene, der havde gjort det største fund.

En ekstraordinær donation

Det Obelske Familiefond støtter typisk ikke museumsindkøb. Når vi har valgt at donere Misty til Statens Naturhistoriske Museum, er det således af en simpel årsag: Den helt enestående mulighed for at få et verdenshistorisk unikum på dansk udstillingsgrund. Vi er overbeviste om, at denne attraktion vil få afgørende betydning for museet og være et trækplaster for nye besøgende, især børn og unge og internationale gæster.   

Nyerhvervelsen har allerede fået en del omtale i de danske medier - se blandt andet Politiken, Børsen og Metroxpress

Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.