Nordjylland

Danmarks første havbad indviet i Thy

25/08-2015

Fredag den 15. august blev snoren til Danmarks første havbad i Vorupør i Thy klippet over af miljøminister Kirsten Brosbøl. Efterfølgende blev vandets straks indtaget af begejstrede badende, som var standsmæssigt iført gammeldags rød- og blåstribede badedragter.

Indvielsen af havbadet var et tilløbsstykke for både lokale og turister, hvoraf mange også benyttede sig af muligheden for at kaste sig i bølgerne uden fare for at blive trukket til havs af de kraftige understrømme, som vestkysten er berygtet for, og som  hvert år forårsager drukneulykker.

Havbadet blev allerede åbnet for offentligheden midt i juli, men blev først fredag indviet af ministeren, som var begejstret for den nye mulighed for sikre badeforhold i det ellers så lumske Vesterhav:

- Havbadet er en fantastisk idé. Alle kan bade sikkert i havvand og opleve standbadets herligheder, sagde hun. 

Hensigten med havbadet er netop at give de mange badende, som ikke er trygge ved at bade i Vesterhavet, mulighed for at få en saltvandsdukkert. Men bassinet vil også kunne bruges til eksempelvis vandpolo og vandbasket eller til træning i havkajak, før man bevæger sig ud på de vilde vover. 

Havbadet, som har været under opførelse i 18 uger, er støbt i beton i tilknytning til molen i Vorupør i Thy, og de besøgende kan enten gå ud i vandet fra stranden, ned ad en trappe eller via en sliske, som er indrettet, så også kørestolsbrugere og gangbesværede kan få sig en dukkert.

Bassinet er 3000 kvadratmeter inddæmmet hav med sandbund, og vanddybden vil højst være to meter. Det har kostet 13,5 mio. kr. at opføre og er et samarbejde imellem Lokale- og Anlægsfonden, Thisted Kommune, RealDania og Det Obelske Familiefond.

Vorupør Havbad er det første af sin slags i Danmark, og vi er glade og stolte over at være med til at sikre badesikkerheden på et af de mest yndede turistmål ved den jyske vestkyst.

Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.