Nordjylland

Danmarks første havbad oprettes i Nordjylland

24/08-2015

Nu anlægges Danmarks første havbad i Nørre Vorupør i Thy. Havbadet gør det muligt at bade i det friske salte havvand uden at blive bekymret for høje bølger, understrøm eller hestehuller. Det Obelske Familiefond deltager i etableringen i samarbejde Lokale og Anlægsfonden, Realdania og Thisted Kommune. Det er en del af en større udvikling, der skal styrke Thy som natur- og friluftscentrum.

Trygheden er i fokus

Det kommende havbad i Nørre Vorupør er målrettet alle, der gerne vil prøve kræfter med Vesterhavet under sikre og trygge forhold - hvad enten det er for at svømme, lege, dykke eller forbedre færdighederne i havkajakken.

Havbadet anlægges ved molen i Nørre Vorupør. Havbadet sikres med en mur, der løber parallelt med molen. Muren dæmmer op for store bølger og direkte passage til havet samtidig med, at der sker en konstant udskiftning af badevandet i havbadet.

Øget aktivitet til gavn for både turisme og bosætning

Selve havbadet suppleres af en række aktiviteter inde på land. Blandt andet beachvolley, strandfodbold samt udendørs fitness og styrketræningsredskaber. Dertil opføres omklædnings- og toiletfaciliteter samt en sauna, der sikrer, at vinterbaderne kan få varmen igen, når de har brugt havbadet. Området bliver landskabeligt anlagt, så klitter vil skabe læ på området omkring havbadet.

Hele området knyttes sammen, så der bliver nem adgang for alle lige fra parkeringspladsen og helt ned i havvandet.

Såvel den øgede tryghed som de mange nye aktiviteter gør havbadet til en attraktion for både de lokale og for turisterne. Det vil styrke hele Nordjylland, og derfor er vi i Det Obelske Familiefond meget glade for at kunne støtte denne spændende udvikling med knap 3.5 mio. kr.

Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.