Kunst

DOMINOES: En installation gennem hovedstaden

24/08-2015

Hvis man som barn har leget med domimobrikker, kender man både koncentrationen under opstillingen og spændingen, der udløses, når første brik skubbes i gang: Har man været præcis nok? Holder rækken hele vejen eller er der et svagt led et sted?

Den spænding blev forstørret både i længde og omfang, da installationen DOMINOES åbnede Metropolis Festival - en festival, der med international kunst og performance i alle tænkelige formater indtager byrummet i København i hele august måned. Det handler om at udfordre byens strukturer, ruske op i storbymenneskets rutiner og forvandle København til et uforudsigeligt oplevelsesrum. Festivalen er arrangeret af Københavns Internationale Teater.

De 7000 dominobrikker - eller blokke - tegnede en rute gennem København med de sten, byen er bygget af. Bag installationen står det etablerede performancekompagni Station House Opera, som tidligere har lavet lignende installationer i andre storbyer. I København slangede ruten sig både gennem skjulte passager og velkendte institutioner som Nationalmuseet, Vor Frue Kirke og Rådhuset.

200 frivillige bidrog i både opbygning og gennemførsel af af denne enkle og betagende installation, som masser af københavnere fulgte live på hele ruten - og som har fået seks hjerter i Politiken. Det Obelske Familiefond har støttet eventen som et led i vores strategi på kunstområdet, hvor vi særlígt fokuserer på samtidskunsten og det eksperimenterende.

I de to links oven for kan du læse mere om Metropolis Festival og se en video af brikkernes vej gennem København.

Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.