Kunst

Dronningen indviede det ny Moesgaard Museum

25/08-2015

Grauballemanden har fået ny frakke i form af Henning Larsen Architechts 15.000 kvadratmeter store ny udstillingsbygning, som erstatter den gamle Moesgaard herregård som ramme for museets udstillinger.

Det ny museum, som går under navnet MOMU - en sammentrækning af Moesgaard Museum - blev lørdag den 11. oktober indviet af Hendes Majestæt Dronningen, som begejstret deltog i en særomvisning i forbindelse med indvielsen.

Gamle knogler på nye flasker

Moesgaard Museum, som ligger ved Aarhus, er specialmuseum for arkæologi og etnografi og varetager - ud over udstillingsaktiviteterne - også arkæologisk forskning i ind- og udland og har sin egen afdeling for konservering og naturvidenskab. Museets udstillinger præsenterer en række enestående fund fra Danmarks oldtid, heriblandt verdens ældste mosefund, Grauballemanden, ofringer fra jernalderen og en righoldig samling fra vikingetiden.

Det er disse gamle knogler og artefakter, der nu er kommet på nye flasker og bliver præsenteret på et museum i international klasse.

Historien skal sanses, ikke indlæres

En af kongstankerne bag det ny museum har været at integrere videnskaben, de nye udstillingsformer og teknologi i en smuk arkitektonisk ramme.

”Museets ambition med den ny bygning og de nye udstillinger er at fortælle historier om mennesker for mennesker og skabe kulturhistoriske udstillinger, som skal opleves med sanserne, snarere end indlæres,” siger museumsinspektør og leder af de nye udstillinger på Moesgaard Museum, Pauline Asingh.

”Kulturhistorie bliver nemt noget for nørder og særligt fagligt interesserede. Vi vil gerne gå en anden vej og give publikum mulighed for at komme helt tæt på både fortidens og nutidens mennesker ved at skabe gode fortællinger og scenograferede rum, som taler til sanserne og følelserne,” forklarer hun.

Det Obelske Familiefond har støttet de nye udstillinger på Moesgaard Museum med 5 millioner kr.

Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.