Kunst

Et vigtigt skridt frem for den danske samtidskunst

24/12-2012

Når kunstmuseet HEART i 2013 præsenterer en ny strategi og det omfattende udstillingskoncept, HEARTfuture, sker det med en støtte på 3 mio. kr. fra Det Obelske Familiefond. Vi ønsker at give samtidkunsten et rygstød og en endnu stærkere platform.

Samtidskunsten skal udvikles

For os er det både en hjertesag og en prioritet at støtte samtidskunsten og dens udviklingsmuligheder. Det er en kunstform, som ofte deler vandene og derfor kan have svært ved at opnå økonomisk støtte. Men som fond har vi en særlig interesse i det samtidige og måske endnu uprøvede. Derfor glæder vi os over at kunne bidrage til HEARTs fortsat høje kunstneriske kvalitet.

HEART præsenterer i 2013 en ny strategi, som fremover vil danne den overordnede ramme for museets udstillingsprogram. Planen er trebenet og omfatter koncepterne history/future/design, der alle tager udgangspunkt i HEARTs unikke historie og den internationale samling med Piero Manzoni som den absolutte spydspids.

 Råderum og arbejdsro

For HEARTs direktør, Holger Reenberg, er der ikke tvivl om støttens betydning: "De 3 mio. kr. fra Det Obelske Familiefond er afgørende for os. Pengene giver os mulighed for at lægge en plan for fremtiden med en sikkerhed for, at udstillingerne faktisk kan realiseres. HEARTfuture er et udviklingsprojekt, som skal besvare en række af de udfordringer, HEART står overfor og medvirke til at opfylde de mål, som udtrykkes i museets strategiplan 2012-2017," udtaler HEARTs direktør Holger Reenberg og tilføjer: "Donationen giver råderum, til at udvikle et udstillingsprogram af høj kvalitet, der har fokus på nogle af samtidens mest spændende kunstnere".

 Nære relationer i centrum

 Allerede næste år tager HEART hul på det nye HEARTfuture-program. Udstillingerne, som skal ruste museet til fremtiden og bidrage til at udvikle den samlede profil, hviler på de kerneværdier, som har skabt HEARTs samling. Det er bl.a. museets tradition for et længerevarende og nært samarbejde med udvalgte samtidskunstnere, der udgør rygraden i konceptet.

HEART præsenterer de to første future-udstillinger i 2013 med de danske kunstnere Jesper Just og John Kørner, som museet har fulgt tæt siden begyndelsen af 00erne. Programmet vil i løbet af de næste tre år veksle mellem udstillinger af enkelte kunstnere og brede præsentationer af kunsten fra globaliseringens brændpunkter.

Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.