Kunst

Film om kvinderettigheder vinder Danish Design Award

09/05-2017

Kortfilmen 'The Benefits of a Toilet' om kvinders vilkår i udviklingslande har vundet Danish Design Award 2017 i kategorien 'Message received'.

Det var Kronprins Frederik, der stod på scenen og delte pris-trofæer ud, da Danish Design Center mandag den 8. maj afholdt Danish Design Awards 2017 og uddelte priser for bedste og mest værdiskabende designløsninger i 13 kategorier.

I kampagne-kategorien 'Message Received' var det kortfilmen 'The Benefits of a Toilet', der vandt. Filmen er en del af medieinitiativet WHY WOMEN? fra The Why Foundation, som søger at skabe opmærksomhed om de udfordringer, som kvinder og piger lever med.

'The Benefits of a Toilet' blev sammen med ni andre kortfilm om kvinders rettigheder produceret i forbindelse med den internationale 'Women Deliver'-konference i København i 2016 og bruges i dag som undervisningsmateriale.

Som begrundelse for udvælgelse af filmen sagde juryen:

"På verdensplan har flere mennesker adgang til en mobiltelefon end til et toilet. Det er en af de overraskende pointer, der står tilbage, når man har set Benefits of a Toilet. Den lille film, som The Why Foundation lancerede i Danmark i 2016, vil skabe opmærksomhed omkring et overset problem for særligt piger og kvinder i udviklingslande. Filmen kommunikerer smukt og logisk, og de beskedne virkemidler afleverer budskabet i et uhøjtideligt formsprog, uden at sagligheden og alvoren går tabt."

Filmen har speak af Helen Mirren og manuskript af Trine Beckett. Den er produceret af Mette Bjerregaard, og Simon Andersen Studie har stået for design. Det Obelske Familiefond støttede tilblivelsen af 'The Benefits of a Toilet' og de ni andre kortfilm med 2,1 mio. kr.

Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.