Sociale formål

GAM3

24/08-2015

GAM3 (udtales ”game”) er en international non-profit organisation, der arrangerer gadeidræt for unge. I GAM3 i Aalborg og Nørresundby spiller de basketball, laver streetdance og street art workshops. GAM3-aktiviteterne skal fremme integrationen og give de unge gode personlige og sociale oplevelser samt styrke deres selvtillid.

Street-event ved Aalborg Havn

I løbet af den seneste sommersæson 2011 har GAM3 i 9400 Nord bl.a. lavet et street-projekt: I august afholdt de frivillige projektledere og unge en street-event på sportspladsen ved Aalborg Havn for alle deltagere i GAM3-aktiviteterne i Nørresundby og Aalborg Øst. Der var streetdance-træning og -opvisning med dansepigerne fra zonerne (de boligområder, som de unge træner i), streetbasket-træning og -turnering samt opvisningskamp med elitespillere fra Aalborg Vikings.

Street GAM3 tiltrak mange unge

I juni afholdt GAM3 heldagsarrangementet Street GAM3 med basketball-træning og -turnering, streetdance og street art workshop ved banen på Løvbakken i Nørresundby. Omkring to hundrede unge deltog. Især 3 mod 3-basketturneringen tiltrak mange. Seks hold kvalificerede sig ved arrangementet til at kæmpe om DM-titlen i streetbasket ved GAM3 Finals.

Basket – GAM3 Finals

GAM3 Finals er Skandinaviens største streetbasket-turnering. Den blev afholdt 27. august på Carlsberg i København. De to GAM3 Crews fra Nørresundby og Aalborg Øst koordinerede turen til GAM3 Finals i fællesskab. I alt var der 74 deltagere med fra Nordjylland. To af de yngste basket-piger fra Nørresundby optog en film fra turen (se filmen øverst på denne side).

Danse- og basketballtræning

For første gang har GAM3-zonen afholdt træning i streetdance i Løvvangen. Træningen var en stor succes med 25 deltagere i gennemsnit. Danserne optrådte ved Street GAM3, GAM3 Finals i København og ved det lokale Løvmarked i september. Også til basketball-træningen har fremmødet været stort: Frem til sommerferien trænede mellem 15 og 30 unge i basketball.

Der er indmeldt 97 medlemmer i GAM3-zone 9400 Nord, hvilket er GAM3-rekord for en enkelt zone. 50 deltagere er tilmeldt basket, mens 47 er tilmeldt streetdance.

Kilde: Lisbeth Rindholt

Relaterede nyheder

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgninger løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.