Sociale formål

headspace skal på skemaet på professionshøjskolerne

23/10-2015

Ensomhed, depression, stress, præstationsangst og familiekonflikter er blot nogle af de udfordringer, børn og unge over hele landet tumler med, når de henvender sig i rådgivningstilbuddet headspace, som foreløbig har centre otte steder i Danmark.

headspace er et tilbud til børn og unge med ondt i livet, og det udbydes af Foreningen Det Sociale Netværk. En ny samarbejdsaftale med Professionshøjskolen Metropol skal nu sikre en tæt relation og en gensidig bestræbelse på at udvikle og styrke hjælpen til børn og unge med brug for nogen at tale med.

Partnerskabet omfatter alle professionshøjskoler i headspace-byer, og formålet med samarbejdsaftalen er, at de to parter arbejder på at udbrede viden om virkningsfulde indsatser og øge kendskabet til, hvor børn og unge kan få en tidlig hjælp.

headspace skal ind i undervisningen

headspace og Metropol vil sammen udvikle praktikpladsforløb for studerende på de af professionsuddannelserne, som er relevante i forhold til arbejdet i headspace. Det kunne for eksempel være på lærer- og pædagoguddannelserne.

Et af hovedmålene med partnerskabet er at udvikle og formidle forsknings- og udviklingsviden om en mere sammenhængende, tidlig og forebyggende indsats for unge, der er psykisk sårbare. Arbejdet skal blandt andet omsættes i et uddannelsesmateriale, der kan indgå i de relevante uddannelsestilbud.

headspace er inspireret af en australsk indsats af samme navn, og grundideen er, at hjælpen skal være på den unges præmisser - ikke på systemets. Det Obelske Familiefond har støttet headspace med 11 mio. kr. siden opstarten i Danmark i 2012.

Grundlægger af og protektor for headspace, Poul Nyrup Rasmussen, fortæller om samarbejdet mellem headspace og Metropol.

Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.