Sociale formål

Hyr en daglejer den 5. november

25/08-2015

Skal efterårsbladene rives sammen, brændestablen flyttes eller firmaets lager ryddes? Så kan du den 5. november hyre en elev fra en af de danske ungdomsuddannelser til at lave forefaldende arbejde og samtidig støtte et godt formål. Denne dag arbejder eleverne nemlig gratis i op til fem timer, og dagslønnen, som du betaler, går direkte til gymnasieprojektet Operation Dagsværk. Det koster som minimum 300 kr. for et dagsværk, men større beløb er selvfølgelig velkomne. 

Operation Dagsværk samler hvert år ind til et velgørende formål, og i år går pengene via Sex & Samfund til kampen imod diskrimination af seksuelle minoriteter (LGBT-personer) i Kenya, hvor homoseksuelle risikerer op til 14 års fængsel og ofte bliver nægtet basale rettigheder så som fri adgang til sundhedsvæsnet. Pengene går blandt andet til at uddanne 500 unge forandringsaktører, som skal bekæmpe diskrimination og skabe bedre vilkår for LGBT-personer.

 De unge vil igennem etablerede LGBT-organisationer blive trænet i at bruge medier aktivt til at øge forståelsen for LGBT-unges problemer i den kenyanske befolkning. De vil endvidere gå i dialog med politikere og beslutningstagere inden for sundhedsvæsnet og uddannelsessystemet for at sætte fokus på de samfundsmæssige omkostninger, diskriminationen har, og endelig vil de uddanne 2.400 andre LGBT-unge i de rettigheder, den kenyanske forfatning og de internationale konventioner giver dem.

Det Obelske Familiefond støttede i 2013 Sex & Samfunds projekt i Kenya med godt 6,8 millioner kr. til en oplysningsindsats blandt sundhedspersonalet, som løber frem til 2018.

Du kan læse mere om Operation Dagsværk og hyre en elev her

Relaterede nyheder

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgninger løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.