Sociale formål

Mødrehjælpen går online med "Familiechatten"

24/08-2015

Når spørgsmål om familieliv eller -krise presser sig på, er hjælpen fremover blot et klik væk. Mødrehjælpen har nemlig åbnet sin nye chatrådgivning, Familiechatten, som er et tilbud til børnefamilier og gravide i hele landet.

- Vi er stolte over at kunne føje chatrådgivning til vores række af forskellige tilbud til børnefamilier. Vores brugerstatistik viser, at gennemsnitsalderen på de brugere, der henvender sig til Mødrehjælpens åbne rådgivninger, på få år er steget fra 31 år til 35 år. Med Familiechatten håber vi på at kunne nå ud til nogle af de lidt yngre brugere, som er vant til at kommunikere digitalt, forklarer Mads Roke Clausen, der er direktør i Mødrehjælpen.

Nye målgrupper gennem chatten

Han fortæller også, at Mødrehjælpen har lavet en undersøgelse blandt potentielle brugeres ønsker om internetbaseret rådgivning.

- Undersøgelsen viser, at over halvdelen af de adspurgte helt sikkert vil benytte sig af chatrådgivning, og yderligere en tredjedel muligvis vil benytte sig af chatrådgivning.Samtidig når vi også ud til de brugere, der ikke har mulighed for at komme til vores rådgivningscentre i Aarhus, Odense og København – enten fordi de bor langt væk eller fordi de foretrækker at sidde hjemme og få rådgivning, fortæller Mads Roke Clausen.

Både bruger og rådgiver er anonym på chatten. Chatten er en samtale mellem brugeren og rådgiveren, og ingen andre kan se, hvad der skrives om. Samtalen forsvinder automatisk, når chatten er slut, og mange føler sig netop Brugeren har dog mulighed for at kopiere og printe samtalen.

Et forebyggende og professionelt initiativ

I Det Obelske Familiefond støtter vi Mødrehjælpen med 6 mio. kr., hvoraf en del af beløbet går til netop Familiechatten. Vi glade for at kunne støtte denne udvidelse af Mødrehjælpens rådgivningstilbud, for organisationen gør en kæmpe forskel for unge mødre og udsatte familier i hele Danmark. Vi ved, at denne indsats afhjælper social marginalisering hos børn og giver dem en bedre begyndelse på tilværelsen. Med Familiechatten tyder alt på, at Mødrehjælpen vil kunne nå ud til en større og yngre målgruppe, som måske hidtil har tøvet med at søge rådgivning. Mange føler sig mere trygge ved, at rådgiveren i den anden ende ikke kan se de,

En anden væsentlig årsag til, at vi gerne vil støtte initiativet, er Familiechattens professionelle tilgang til rådgivningen. Brugerne bliver mødt af jurister og socialrådgivere, der sidder klar bag tasterne til at rådgive om alt fra abort og graviditet til økonomi og samliv.

Familiechatten vil til at begynde med holde åbent torsdag mellem kl. 11 og 15.

Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.