Sociale formål

Naturen hjælper traumatiserede soldater

25/08-2015

Helseskoven Octovia er en rekreativ skov med otte ”rum”, der hver især kan bidrage til helbredelse af mennesker gennem ophold i skovområdet. Skoven er en udbygning af Arboretet i Hørsholm. Her blev i 2011 etableret terapihaven Nacadia, der blandt andet bruges til at hjælpe soldater, der lider af sygdommen PTSD.

Sammen med terapihaven indgår helseskoven i det natur-, sundheds- og designlaboratorium, som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet driver i Hørsholm.

Skoven skal bruges til forskning, uddannelse og formidling. I helseskoven vil forskerne blandt andet foretage fysiologiske målinger og andre tests på forsøgspersoner.

Landskabsarkitekt og professor Ulrika Stigsdotter ved IGN, der står bag projektet, er én af Danmarks førende eksperter inden for forskning i, hvordan landskabsarkitektur, natur og design kan understøtte menneskers helbred. Hun glæder sig over, at den nye helseskov nu er en realitet:

”Helseskoven er tænkt som forebyggelse. Et sted hvor besøgende styrkes mentalt og dermed kan undgå psykiske vanskeligheder. Med etableringen af Helseskoven Octavia får vi mulighed for at forske i, hvorfor noget natur styrker det mentale helbred, mens andet ikke gør det,” forklarer hun.

Samtidig med indvielsen af Helseskoven Octovia den 28. november bliver Natur- og sundhedsportalen www.natureandhealth.dk lanceret. Det er en lettilgængelig platform, hvor alle kan udveksle viden, resultater og erfaringer om sammenhængen mellem natur og sundhed, og som giver mulighed for tættere kontakt mellem forskere og fagfolk i kommuner og lignende.

Portalen er etableret med støtte fra Nordisk Ministerråd og Henrik Tofte Jacobsens legat.

Helseskoven Octovia er etableret med støtte fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Det Obelske Familiefond, Friluftsrådet, G.B. Hartmanns Familiefond og Realdania.

Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.