Sociale formål

Nu åbner 'headspace' centre i seks byer i Danmark

24/08-2015

Her på siden har vi tidligere fortalt om headspace - et forebyggende tilbud til unge med svært i livet, som Det Obelske Familiefond sammen med Velux Fonden har støttet etableringen af.

Grundtanken er, at unge kan komme ind i et headspace-center direkte fra gaden og få en snak med andre unge og frivillige. De kan også få uforpligtende faglig rådgivning om, hvilke muligheder og tilbud der findes i kommunen. Målet er, at dialogen er uformel, i øjenhøjde og uden at sygeliggøre de unge. headspace-centrene kan samtidig fungere som bindeled til de offentlige tilbud uden at de unge rulles ind i et omfattende system.

Nu er tiden kommet til at åbne headspace-centre i Rødovre, Aalborg, Horsens, København, Roskilde og Odense. Det første center åbner i Rødovre lørdag den 14. september og i den følgende uge følger resten med. Bettina Post står i spidsen for initiativet, som er blevet hentet til Danmark af Poul Nyrup Rasmussen og hans organisation Det Sociale Netværk.

I Det Obelske Familiefond glæder vi os over, at headspace nu bliver til gavn og glæde for mange unge mennesker i hele landet. Unge, som ikke har en tung psykisk diagnose, men som tumler med problemer og mangler et sted at gå hen. Det er netop, hvis ensomheden og isolationen får lov at sætte sig fast, at det kan udvikle sig i en tungere retning. Hos headspace kan problemerne tackles, inden de bliver for store. Denne forebyggende grundidé har været afgørende for, at Det Obelske Familiefond gik ind i projektet.

Læs mere om åbningerne af de seks headspace-centre i linket ovenfor.

Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.