Forskning

Nyt center skal bekæmpe cyber-kriminalitet

25/08-2015

Historier om digital overvågning, lækager af private oplysninger, identitetstyveri, franarring af kreditkortoplysninger fra godtroende internetbrugere - såkaldt phishing - og andre utilsigtede bivirkninger af digitaliseringen fylder stadig mere i medierne.

Den teknologiske udvikling foregår i rivende hast og med uanede muligheder ikke blot for almindelige mennesker, men også for et støt stigende antal cyber-kriminelle.

Europol anslår, at cyber-kriminalitet på verdensplan står for en årlig omsætning på 2.175 mia. kr. Det gør det til en større indtægtskilde end den illegale verdenshandel med hash, heroin og kokain tilsammen.

Vi overvåges af ven og fjende

Ud over almindelig berigelseskriminalitet muliggør udviklingen også masseovervågning gennem registrering af, hvem vi kontakter, hvad vi foretager os på nettet, hvad vi taler om, og hvad vi skriver om i mails, smser og på sociale medier.

Ved at registrere vores kreditkortkøb, mobilsignaler, internetaktiviteter etc. og koble alle disse oplysninger med hinanden er det muligt at beskrive os, vores adfærd og vaner ned til mindste detalje.

Ikke kun venligsindet politi eller nationale efterretningstjenester kan foretage den overvågning. Dette blev tydeligt illustreret af Wikileaks-skandalen med den amerikanske whistle blower Julian Assange i hovedrollen. Fremmede magter og private virksomheder kan det også - og gør det.

Globalt kraftcenter for kriminalitetsbekæmpelse

Behovet for en kortlægning af problemet og forskning i regulering af internettet er derfor påtrængende. Ingen regeringer har stået for opbygningen og driften af nettet, og ingen af ophavsmændene og udviklerne har tænkt eller tænker i juridisk regulering.

Et nyt center ved Aalborg Universitet - IEEC Crime Research Centre - skal bl.a. gennem indsamling, analyse, bearbejdninger og anbefalinger dels styrke og modernisere den strafferetlige regulering og dels undersøge balancen og reguleringen mellem overvågning og privateliv.

Centret vil blive opbygget til et stærkt forkningsmiljø, som ikke alene vil være enestående i Danmark, men også forventes på europæisk og på længere sigt globalt niveau at blive et såkaldt centre of excellence. Det Obelske Familiefond har med en bevilling på 4,9 mio. kr. støttet centrets etablering frem til 2018.

Foto: Elizabeth Jenkins

Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.