Sociale formål

Obel er 18. største LGBT-bidragyder i verden

24/06-2016

Det Obelske Familiefond er den 18. største bidragyder i verden til LGBT-formål uden for USA, viser ny rapport.

For første gang nogensinde er der udarbejdet en international oversigtsrapport over stats- og fondsstøtte til LGBT-formål på verdensplan. Rapporten er udgivet af den amerikanske NGO 'Funders For LGBTQ Issues' i samarbejde med den ligeledes amerikanske 'Global Philanthropy Project' og har samlet data fra knap 10.000 donationer fra 415 fonde og virksomheder og 16 regeringer i perioden 2013-14.

Den 92 sider lange rapport analyserer data i tilknytning til de mange donationer i forhold til geografi, emne, strategi og en lang række andre parametre, og det er i den forbindelse, at rapporten også præsenterer en top 20 liste over de største bidragydere i verden til LGBT-formål uden for USA. Rapportens fulde titel er 'Global Resources Report: Government and Philanthropic Support for esbian, Gay, Bisexual, Transgender and Intersex Communities'.

Det Obelske Familiefond har i perioden 2013-14 doneret 1.623.126 US$, svarende til 10,6 mio. kr., til internationale LGBT-formål. Det placerer fondet, som i øvrigt er den eneste danske fond på listen, på en 18. plads.

Da Det Obelske Familiefonds internationale fokus fortrinsvist er på Østafrika, er samtlige donationer gået til den region, hvilket gør fondet til verdens 4. største donor til LGBT-formål i Østafrika.

Fondets internationale uddelinger er en del af den samlede sociale strategi, hvor fokus er på psykisk sårbarhed og tidlig indsats, og hvor størstedelen af uddelingerne i øvrigt er til danske formål. Aktuelt er fondet involveret i fire internationale LGBT-projekter i henholdsvis Uganda, Kenya og Tanzania. Projekterne har alle fokus på menneskerettigheder igennem sundhed.

Hele rapporten kan læses her

Relaterede nyheder

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgninger løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.