Forskning

Robotter opererer for tarmkræft

08/04-2016

Robotassisterede operationer er både mere skånsomme og mere præcise end traditionel kirurgi.

Da Vinci er navnet på den nye kirurgiske robot, som fremover skal assistere operationer for tarmkræft på Aalborg Universitetshospital. Og det er en forbedring, som patienterne godt kan glæde sig over.

Robotkirurgi er nemlig både mere skånsom og mere præcis end traditionel kirurgi selv med den allerroligste lægehånd. Dertil kommer, at robotoperationerne medfører mindre blodtab og mindre vævsskade, hvilket betyder lettere og kortere hospitalsophold for patienterne.

En yderligere fordel ved robotkirurgi er, at operationerne kan foregå gennem meget små åbninger i kroppen i forhold til åben kirurgi og komme til i svært tilgængelige områder. Det betyder blandt andet mindre ardannelse og kortere rekonvalecens.

International førerposition

Aalborg Universitetshospital har anvendt robotter til visse typer gynækologiske og urinvejskirurgiske operationer siden 2008 og har løbende udvidet tilbuddet af robotassisterede operationer. Senest med indkøb af den nye Da Vinci-robot til tarmkræftoperationer.

Aalborg Universitetshospital var det første sted i Danmark, som lavede en gynækologisk robotoperation, og har siden opnået en international førerposition på området med etableringen af et egentligt robotkirurgisk center.

I første omgang vil der blive udført robotassisterede operationer tre gange om ugen på egnede patienter med kræft i tyk- og endetarm. Aalborg Universitetshospital forventer at kunne operere 120 tarmkræftpatienter i løbet af 2016.

Det er målet, at også patienter med andre kræftformer på længere sigt skal kunne opereres af den nyindkøbte robot. Den samlede pris for Da Vinci-robotten er 15 mio. kr., hvoraf Det Obelske Familiefond har doneret de 10 mio.

Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.