Sociale formål

Social arv skal brydes i mors mave

25/08-2015

Kronik i Berlingske af projektchef Hanna Line Jakobsen og kommunikationschef Sune Gylling Æbelø, Det Obelske Familiefond

At herremandens søn blev herremand, og skomagerens søn blev skomager, var en naturlov, indtil vi en skønne dag besluttede os for at gå ind for lighed og frihed og bryde den sociale arv. Så gjorde vi det, og nu kan alle i princippet blive til alt »uanset alder, køn, religion eller etnicitet«, som der står på de sidste linjer i de fleste stillingsopslag.

Men så kom der pludselig i september en ny rapport fra Arbejdernes Erhvervsråd, som kunne fortælle, at Danmark er gået i stå i forhold til at bryde negativ social arv. Siden 2001 er det oven i købet gået jævnt tilbage. Andelen af børn af ufaglærte, som tager en uddannelse, er for eksempel faldet med fem procentpoint.

Det fik uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) til i Dagbladet Information at efterlyse mere viden på området, så vi kan målrette den politiske indsats for at højne graden af social mobilitet. Lykkeligvis var der nøjagtig to dage tidligere i Ugebrevet Mandag Morgen en artikel, som var propfuld af mere viden på området. Artiklen handler netop om social arv og bringer den amerikanske Nobelpristager i økonomi, James Heckmans, forskningsresultater til torvs. Resultater, som entydigt peger på, »at en indsats over for udsatte børn, før de kommer i skole, er det helt afgørende redskab til at gøre op med ulighed i voksenlivet«.

De stimulanser, et barn udsættes for i de første leveår, har store konsekvenser for evnen til at bryde den sociale arv senere i livet, og Heckmanns pointe er, at der er langt bedre ræson i at lave tidlig forebyggelse end i at løse problemet, når det først er opstået.

Læs hele kronikken i Berlingske. Følg linket øverst til højre.

Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.