Sociale formål

Social Camp 2013: Slutbrugeren i centrum

24/08-2015

Rådgivningsorganisationerne i Danmark er stærke – både hver for sig og sammen. Hver dag døgnet rundt sidder der både lønnede og frivillige mennesker bag taster og telefoner for at støtte og rådgive et medmenneske, som har det svært. Hver dag døgnet rundt er civilsamfundet på arbejde for mennesker, som er plaget af angst og ensomhed. Som er pårørende til en alkoholiker eller kronisk syg. Som oplever vold i familien. Som overvejer om livet er værd at leve. Eller som måske bare har brug for at læsse af.

I Det Obelske Familiefond møder vi mange af organisationerne i projektsamarbejder og løbende faglig dialog, og vi vil gerne blive klogere på, hvordan vi i fællesskab kan løfte mere. Både for at gøre arbejdet mere målrettet og effektivt og selvfølgelig for at styrke de mennesker, vi gerne vil nå. Hvordan kan vi eksempelvis gøre det sociale rådgivningslandskab mere tilgængeligt og gennemskueligt for de mennesker, som har brug for hjælp men som ikke ved, hvor de skal gå hen?

Derfor holder vi "Social Camp" den 16.-17. september. Det har vi gjort før i mindre skala, og denne gang inviterer vi organisationer med rådgivningstilbud i hele landet til at deltage. Vi er glade for, at cirka 40 organisationer har sagt ja tak til at deltage - det tager vi som et udtryk for, at dialogen er vigtig og relevant.

Vi har to mål med campen: At blive klogere på rammer og løsninger for ”rådgivnings-Danmark” og at sætte slutbrugerne i centrum. Derfor har vi inviteret inspirerende oplægsholdere fra ind- og udland til at give deres vinkel på kvalitet, samarbejde og brugerfokus.

Har du spørgsmål til campens mål og indhold - eller ville det være relevant for dig og din organisation at deltage - så kontakt projektchef Hanna Line Jakobsen på hl@obel.com. Vi ser frem til at fortælle mere om resultaterne.

Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.