Forskning

Unicorn Race Engineering

24/08-2015

Kilde: Lisbeth Rindholt  Foto: Neffi Foto - www.Neffi.dk

Unicorn Race Engineering er et racerbilhold på Aalborg Universitet, som p.t. består af 16 ingeniørstuderende. Cirka hvert år fremstiller de en ny formula-racerbil. De designer, fabrikerer og kører selv bilerne. Holdet blev dannet for syv år siden. Siden har de opbygget meget viden og ekspertise, som resulterer i biler, der efterhånden kan blande sig i den bedste halvdel. Holdet er i gang med at bygge deres femte racerbil, G5, færdig – og begynder at designe G6 i efteråret og vinteren. Planen er, at G6 skal være klar til konkurrence i sommeren 2013. Med G6 sker der en markant ændring, da holdet vil skifte til en anden motor end den Honda CBR 600 RR-motorcykelmotor, de hidtil har kørt med. Den nye motor skal blandt andet være lettere. Vægten af bilen bliver i det hele taget et fokusområde, og målet er, at G6 skal være både lettere og hurtigere end G5.

Pris for bedste motor

Unicorn Race Engineering har deltaget i flere konkurrencer med deres racerbiler, blandt andet i Estland og England. I 2008 blev holdet præmieret ved en international konkurrence for hjemmebyggede racerbiler afholdt på Silverstone-banen i England, hvor 85 universitetshold deltog. De vandt en pris for bedste motor. I år har holdet deltaget i en mindre konkurrence i Sverige. Holdet deltog med bilen G3, da denne konkurrence tillader ældre biler. Konkurrencen blev af holdet blandt andet brugt til, at de kunne få mere køreerfaring.

Holdet bag

Igennem det sidste år er nogle af holdets medlemmer faldet fra eller blevet færdige på deres studie. Derfor talte holdet efter sommerferien 11 medlemmer. Da dette er i underkanten, har holdet aktivt skaffet nye medlemmer og tæller nu 16. Det samlede hold består af medlemmer fra fagene Elektronik, Energi samt Maskin og Produktion. Holdet forventer at få flere medlemmer i fremtiden.

Relaterede nyheder

Det har vi støttet

Se flere projekter

Projektet

Find ud af, hvilke aktiviteter der er støtteberettigede. Bliv inspireret af tidligere projekter, der har modtaget støtte.

Ansøgningen

Læs ansøgningskriterier og -retningslinjer grundigt. Opret en profil og indsend din ansøgning online.

Behandling

Vi modtager ansøgner løbende med en forventet behandlingstid på 3-5 måneder. Følg med i behandlingen på ‘Min side’.