Stigende behov for hjælp til børn og unge på asylcentre

Mindreårige asylansøgere i Danmark får ofte psykiske problemer og har stor gavn af aktiviteter på asylcentrene, såsom sport og udflugter.
14. januar 2012

Antallet af mindreårige asylansøgere, der kommer til Danmark, er hastigt stigende. Mange af dem er uledsagede børn og unge fra Afghanistan, der har store ar på sjælen, og som har brug for hjælp til at få en meningsfuld hverdag, mens de venter på en afklaring af deres situation. Ungdommens Røde Kors har gennem en årrække haft succes med forskellige aktiviteter på og omkring asylcentrene, men når det kommer til, hvem der skal betale, falder opgaven mellem to politiske stole.

Tilstrømningen til Danmark af uledsagede mindreårige flygtninge har de seneste år nået et hidtil uset omfang. I 2010 ankom 432 uledsagede asylansøgere til Danmark, hvilket er mere end en firedobling i forhold til 2007. Det lægger pres på landets asylcentre.

"Børn og unges vilkår i asylsystemet er den største humanitære udfordring i Danmark lige nu," siger Jan Johansen, souschef i Ungdommens Røde Kors. "Disse børn og unge rammes meget ofte af psykisk sygdom og depression. Det bunder dels i deres vanskelige situation, dels i problemer, som er afledt af, at resten af familien og dermed de voksne, der har ansvaret for børnene, selv er under ekstremt pres og ofte selv har psykiske problemer. Og det er jo kun de børn og unge, der har familien med sig. De uledsagede mindreårige har professionelle omsorgspersoner omkring sig, men savner meget ofte nogen at være sammen med, som ikke har et behandlerperspektiv."

Meningsfulde aktiviteter hjælper

Ungdommens Røde Kors har derfor gennem en årrække haft succes med forskellige aktiviteter på og omkring landets asylcentre, som har haft til formål at fylde de unges hverdag med noget meningsfyldt. Aktiviteterne udføres af frivillige, enten unge, som er aktive i Ungdommens Røde Kors, eller andre unge fra lokalsamfundet. Aktiviteterne kan f.eks. være sport, udflugter, lektiehjælp eller andre fælles oplevelser.

"Der er kæmpe efterspørgsel efter at få lov at deltage i de her aktiviteter," siger Jan Johansen. "De børn og unge, der lever på de danske asylcentre, vil enormt gerne de danske unge, og de har kæmpestor glæde af at være sammen om aktiviteter med andre unge, hvor de føler, at nogen ønsker at være sammen med dem - at nogle danske unge gerne vil dem. Vi kan se, hvordan de blomstrer op, og hvordan vores ret enkle aktiviteter får stor betydning i hverdagen," fortsætter han.
 
Hidtil har Ungdommens Røde Kors dog langtfra haft mulighed for at udbrede aktiviteterne til alle landets asylcentre, hvorfor en stor gruppe børn og unge ikke får adgang til projektet. Det skyldes ikke manglende vilje – eller manglende frivillige – men manglende finansiering. Selvom grundtanken er ret enkel, ligger der nemlig et stort administrativt og koordineringsmæssigt arbejde i at arrangere aktiviteterne. Og det koster alt andet lige penge at drive aktiviteterne, trods den frivillige indsats.

Begrænsede finansieringsmuligheder

Mulighederne for at skaffe finansiering til projekter af denne type er yderst begrænsede. Der findes kun meget få offentlige puljer på området, og når Ungdommens Røde Kors har søgt om midler til at drive aktiviteterne, er oplevelsen, at man fra politisk hold mener, den slags indsatser skal betales i regi af den bevilling, der allerede ligger på området. Men fakta er, at den ikke rækker til sådanne aktiviteter. Omvendt har det også været vanskeligt at skaffe privat støtte, fordi der hersker den holdning, at asylområdet er et statsligt anliggende. Dermed falder projektet mellem to stole.

Der findes dog private fonde, som har indset problemet og vælger at donere midler til at afhjælpe det. Det Obelske Familiefond har netop doneret 3,9 mio. kr. til Ungdommens Røde Kors over de næste fire år til fire konkrete projekter for børn og unge i asylsystemet.

"Der eksisterer et enormt behov på det her område, og det er flot, at det private foreningsliv på den måde gør så stor en forskel med så enkle midler," siger direktør Søren Bojer Nielsen fra Det Obelske Familiefond. "Hvorvidt private midler skal finansiere projekter som dette, eller om det er det offentliges opgave, kan der være forskellige meninger om. Men så længe det offentlige system ikke har mulighed for at facilitere så vigtige projekter som dette, vil vi gerne være med til at støtte gode initiativer."

Vis skrevet dato: 
ja