Hvad vil vi?
Kriminalitet har en lang række alvorlige konsekvenser for de børn og unge, som kommer i berøring med det. Det kan blandt andet gå ud over deres muligheder for uddannelse, job og sociale fællesskaber, og mange får aldrig brudt den negative spiral, som en kriminel løbebane kan føre til.
Kriminalitet er ofte tæt forbundet med andre komplekse sociale problemer som fx afsavn, misbrug, stigmatisering, vold, negative fællesskaber og fravær af stabile voksne.
Det Obelske Familiefond vil bidrage til at bryde risikoadfærd og forebygge kriminalitet på kort og lang sigt. Der er brug for både fokuserede og helhedsorienterede løsninger, som også inddrager familien og de fællesskaber, der er omkring børnene og de unge.
Hvad støtter vi?
- indsatser der forebygger kriminalitet og tilbagefald til kriminalitet for børn og unge.
- udviklingsprojekter på tværs af fagskel og sektorer.
- indsatser rettet mod tidlig opsporing af kriminel adfærd.
- støtte til både børn, unge og deres familier, fx via brobygning til positive fællesskaber.
- initiativer, der bidrager til at afstigmatisere og nedbryde tabuer og sikre bedst mulige betingelser for børn og unges livsmestring ved at inddrage deres egne ressourcer.
- sociale organisationer, foreninger og institutioner samt offentlige institutioner. Gerne i tætte samarbejder.
- afprøvede succesfulde indsatser og nytænkende udviklingsprojekter målrettet børn, unge og familier inden for fokusområderne.
- flerårige projekter med langsigtede potentialer for målgrupperne og tydelige skalerings- og forankringspotentialer.
- initiativer, der bidrager til at afstigmatisere og nedbryde tabuer og sikre bedst mulige betingelser for børn og unges livsmestring ved at inddrage deres egne ressourcer.
Kontaktpersoner
Janne Koefoed
Projektchef – SocialområdetJanne Koefoed arbejder som projektchef på Socialområdet. Hun vejleder potentielle ansøgere gennem møder, feedback på pitch af projekter og besøg hos aktører. Janne behandler ansøgninger, besøger bevillingsmodtagere i hele landet og følger op på bevillinger.
Hun er uddannet cand.pæd. i pædagogisk antropologi fra DPU og har tidligere arbejdet med tværkommunale partnerskaber og sociale projekter i samarbejde mellem kommuner og civilsamfundsaktører.
Janne er barselsvikar og har været en del af Det Obelske Familiefond siden marts 2025, og du finder hende på kontoret i København.