Hvad vil vi?
Det Obelske Familiefond har dets rødder i Nordjylland – nærmere bestemt en historie på over 235 år i Aalborg. I dag ønsker vi at give tilbage til den landsdel, familievirksomheden kommer fra, fordi vi ved det gør en forskel for alle at have et sted at høre til.
Vi støtter kulturelle og sociale fyrtårnsinstitutioner og ekstraordinære initiativer i Nordjylland. Vi tror på, at fyrtårne med høj faglig kvalitet og professionel organisering kan inspirere til udvikling af både nyt og etableret i et lokalsamfund.
Derfor indgår vi langsigtede samarbejder med udvalgte institutioner og bakker op om ekstraordinære initiativer, der i kraft af deres egenskaber og aktiviteter udmærker sig og fører an i udviklingen af Nordjylland.
Vi støtter
Fyrtårnsinstitutioner
Et kulturelt eller socialt fyrtårn er en professionel institution eller et ekstraordinært initiativ, som:
- skiller sig ud fra mængden i omfang, rækkevidde og betydning
- er kendetegnet ved høj faglig kvalitet og ambitioner for sit virke
- er et samlingssted, hvor der kan opbygges fællesskaber
- viser vej og er et eksempel til efterfølgelse på sit område
- har opbakning fra lokalbefolkningen og andre bidragsydere
Samarbejdsaftaler
Vi indgår langsigtede strategiske partnerskaber med udvalgte institutioner og aktører i Nordjylland. En samarbejdsaftale bliver indgået for 5-årige perioder med tilhørende fastlagte målsætninger og en fast årlig bevilling.
Vi modtager ikke ansøgninger inden for dette indsatsområde, men er lydhøre og tager løbende initiativ til dialog med relevante institutioner og aktører i Nordjylland.
Kontakt os
Du er velkommen til at skrive eller ringe til os med afklarende spørgsmål eller for at få uddybet strategien for sociale og kulturelle fyrtårne i Nordjylland.
Vi er lydhøre og tager løbende initiativ til dialog med relevante institutioner og aktører.
Ring eller skriv
Du er velkommen til at skrive eller ringe til områdechefen for at få afklaret konkrete spørgsmål eller få uddybet strategien for sociale- og kulturelle fyrtårne i Nordjylland.
Mød os i Aalborg
Vi inviterer jævnligt til dialog med nuværende og potentielle samarbejdspartnere på Kastetvej i Aalborg både i form af åbne træffetider og temabaserede passiarer.
Find os ude i landet
Vi deltager løbende i faglige sammenhænge til konferencer og netværksarrangementer, og er også til stede årligt på Kulturmødet Mors.
Følg os
Følg med i vores aktiviteter og få inspiration via vores nyhedsbrev og på LinkedIn.
Peter Larsen
Områdechef – Fyrtårne i NordjyllandPeter Larsen driver og udvikler indsatsområdet ‘Kulturelle og sociale fyrtårne i Nordjylland’ med fokus på at skabe udvikling i regionen og vedligeholde stærke samarbejder og partnerskaber.
Han er uddannet cand.mag i historie fra Københavns Universitet og har 15 års erfaring fra fondsbranchen med tidligere ansættelse som seniorrådgiver hos Nordisk Kulturfond.
Peter har været en del af Det Obelske Familiefond siden 2017 med dagligdag i København, men hyppige besøg på kontoret i Aalborg og hjembyen Vodskov.
+45 96 20 12 48
pl@obel.com
Nuværende fyrtårnssamarbejder
Utzon Center
Utzon Center er et udstillingssted for arkitektur og design. Det er den verdensberømte og indflydelsesrige arkitekt Jørn Utzon, som står bag bebyggelsen af Utzon Center i Aalborg i 2008 – foruden Operahuset i Sydney.
Musikkens Hus
Musikkens Hus ligger på havnefronten i Aalborg og er et musikhus af høj arkitektonisk og akustisk kvalitet. Med mere end 20.000 m2, fire koncertsale med en kapacitet op til 1.298 siddende publikummer og undervisnings- og administrationsfaciliteter.
Kunsten – Museum of Modern Art Aalborg
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg er et moderne kunstmuseum med både dansk og international kunst fra 1900-tallet og frem til i dag. Besøgende kan bevæge sig rundt i fem forskellige udstillingssale og udendørs i Skulpturparken.
Aalborg Teater
Aalborg Teater er landsdelsscene for hele Nordjylland. Med alt fra store klassikere og ny dansk dramatik til storslåede musicals og eventyrlige familieforestillinger kaster teatret lys på livet store spørgsmål. På alle tre scener præsenteres der professionel scenekunst af høj kvalitet for publikum i alle aldre.
Kulturmødet Mors
Kulturmødet på Mors er i dag én af Danmarks største kulturbegivenheder med over 24.000 deltagere og 450 arrangementer fordelt på 18 scener. I løbet af tre dage er Kulturmødet samlingssted for en række af kulturlivets aktører, interessenter og borgere, som mødes og deler viden, inspiration og erfaring.