Copenhagen Contemporary

Hvad er det kunstneriske indhold?

Udstillingen Soft Robots ønsker at fremme en kvalificeret debat om teknologi, kunstig intelligens samt de store etiske dilemmaer, der følger med.

Hvorfor støtter vi?

Det Obelske Familiefond støtter Soft Robots, fordi udstillingen har et højt kunstnerisk niveau og tematisk angår mange mennesker.

Udstillingen Soft Robots reflekterer over teknologiens muligheder og udfordringer

I en tid, hvor teknologiske fremskridt og økologisk krise udfordrer vores forståelse af verden, genbesøger udstillingen Soft Robots det tidløse spørgsmål: Hvorfor vækker ny teknologi både håb og frygt?

Udviklingen af kunstig intelligens, syntetisk biologi og kvantecomputere udfordrer etablerede forestillinger om humanisme på nye måder og omdanner forholdet mellem natur og maskine, som bliver stadig mere sammenflettet.

I samtidskunsten skaber kunstnere imidlertid nye og mere komplekse visioner, hvor menneske, teknologi, dyreliv og planter eksisterer i symbiose.

Teknologi har potentialet til at transformere vores liv, både positivt og negativt. Dens uforudsigelige konsekvenser placerer os mellem optimisme og skepsis. Den kan overvinde begrænsninger, løse globale problemer som klimakrise og sygdom og forbinde mennesker og verden.

Udstillingen Soft Robots undersøger dette spor med en ambitiøs præsentation af førende internationale og danske kunstnere, som hver især reflekterer over den syntetiske biologi og dens mulige forbindelse til det åndelige.

Bevilling fra os
kr.
Samlet projektbudget
kr.
Projektperiode
2025

Kontaktperson

Agnete Braad
Områdechef – Kunstområdet
Støttede projekter

Museet for Samtidskunst

Danmarks eneste kunstmuseum uden en fast udstillingsbygning.
Støttede projekter

Frederiksbergmuseerne/ Cisternerne 

Marina Abramović har skabt en filmisk fortælling om kærlighed og had, liv og død, længsel og lidelse.
Støttede projekter

Mathias Reumert Group 

Koncertsæson 2025/2026, som består af seks ambitiøse projekter.
Nyhedsbrev