Den Danske Strygekvartet

Hvad er det kunstneriske indhold?

Series of Four er en koncertserie, der kombinerer genrer og musikalske traditioner.

Hvorfor støtter vi?

Det Obelske Familiefond støtter Den Danske Strygekvartets treårige program, der bidrager til at styrke kulturelle udvekslinger og fremme klassisk musik i en moderne kontekst.

 Treårig støtte til koncertserien Series of Four

Det Obelske Familiefond har siden 2016 støttet Den Danske Strygekvartet. Støtten har som formål at understøtte kvartettens fortsatte udvikling og internationale karriere.

Denne bevilling dækker kvartettens koncertserie Series of Four over en treårig periode med fire årlige koncerter. Koncertserien bringer både internationale stjerner og unge talenter til den danske koncertscene og skaber en platform for ny musik og klassiske værker.

Series of Four adskiller sig fra andre koncertserier ved at præsentere et varieret program, der kombinerer genrer og musikalske traditioner. Serien sigter mod at tiltrække et yngre publikum gennem en uformel atmosfære og høj kunstnerisk kvalitet. Den Danske Strygekvartet samarbejder med både unge strygekvartetter og etablerede musikere, som Brad Mehldau, Augustin Hadelich og Jeremy Denk. Serien skaber unikke koncertoplevelser og tilbyder nye fortolkninger af både klassiske og moderne værker.

Programmet for Series of Four i 2026 omfatter:

Martin Hayes & Friends (18. januar 2026) – Ensemblet og den irske musiker præsenterer moderne og personlige fortolkninger af traditionel irsk musik.

Manchester Collective (23. marts 2026) – Strygekvartetten hylder nogle af de mest markante britiske komponister fra deres mange samarbejder, og præsenterer et program, der skal krydse genrer og musikalske udtryk.

Ysaÿe: Yura Lee (24. april 2026) – Den internationale violinist Yura Lee opfører alle seks af Eugène Ysaÿes ikoniske solosonater under én koncert.

Ebéne Quartet (10. maj 2026) – Den prisvindende franske kvartet gæster København med et Beethoven-program, der kombinerer friskhed, tradition og kvartettens velkendte kunstneriske karisma.

Bevilling fra os
kr.
Samlet projektbudget
kr.
Projektperiode
2024-2026

Kontaktperson

Agnete Braad
Områdechef – Kunstområdet
Støttede projekter

Museet for Samtidskunst

Danmarks eneste kunstmuseum uden en fast udstillingsbygning.
Støttede projekter

Frederiksbergmuseerne/ Cisternerne 

Marina Abramović har skabt en filmisk fortælling om kærlighed og had, liv og død, længsel og lidelse.
2026 Frederiksbergmuseerne
2026 Frederiksbergmuseerne
Støttede projekter

Mathias Reumert Group 

Koncertsæson 2025/2026, som består af seks ambitiøse projekter.
Solarmyth
Solarmyth
Nyhedsbrev