Hvad er det kunstneriske indhold?
Udstillingen præsenterer værker af Allan Otte og Ulrik Møller i samspil med Johannes Larsen Museets samling af Fynbomalere. Formålet er at undersøge landskabsmaleriets rolle i dag og skabe en kunstnerisk dialog mellem fortidens og nutidens naturskildringer.
Hvorfor støtter vi?
Udstillingen belyser, hvordan landskabsmotivet fortsat udvikles og fortolkes i en tid, hvor forholdet mellem menneske og natur er i forandring.
Særudstilling på Johannes Larsen Museet – Allan Otte & Ulrik Møller
Udstillingen præsenterer værker af Allan Otte og Ulrik Møller i samspil med Johannes Larsen Museets samling af Fynbomalere. Gennem maleriske skildringer af landskabet sætter udstillingen fokus på, hvordan natursynet forandrer sig over tid, og hvordan samtidskunstnere viderefører, nytænker og udfordrer den traditionsrige genre.
Gennem et udvalg af hovedværker samt nye værker skabt specifikt til udstillingen udforskes forholdet mellem kunst og landskab i en nutidig kontekst. Møller arbejder med en atmosfærisk og stilfærdig skildring af landskabet, mens Otte kombinerer maleriske teknikker med en skarp visuel bearbejdning af det industrialiserede landbrug.
Ved at inddrage værker fra museets samling, herunder af Johannes Larsen, Fritz Syberg og Anna Syberg, skaber udstillingen en kunsthistorisk dialog, der perspektiverer landskabsmaleriets udvikling.
Aktiviteter
Udstillingen ledsages af et formidlingsprogram, der omfatter:
- Kunstnerrundvisninger og artist talks, hvor Otte og Møller fortæller om deres arbejdsmetoder og refleksioner over landskabsmaleriet.
- Publikumsaktiviteter og værksteder, hvor gæster får mulighed for at arbejde med udstillingens tematikker.
Organisering og forankring
Johannes Larsen Museet er en del af Østfyns Museer og har en stærk tradition for at formidle dansk landskabsmaleri med udgangspunkt i Fynbomalernes værker. Museet arbejder aktivt med at sætte historiske kunstværker i en nutidig kontekst gennem særudstillinger, der bringer samtidskunstnere i dialog med samlingen.
Bevilling fra os
Samlet projektbudget
Projektperiode
Kontaktperson
Agnete Braad
Områdechef – Samtidskunst og Klassisk MusikAgnete Braad driver og udvikler indsatsområdet ‘Samtidskunst og Klassisk musik’ med fokus på rådgivning af kunstinstitutioner og andre potentielle ansøgere gennem møder, feedback på pitch af projekter, besøg hos aktører og bevillingsmodtagere i hele landet samt deltagelse i faglige netværksarrangementer.
Hun er uddannet cand.mag. i idehistorie fra Aarhus Universitet og har en Master of Management Development fra CBS. Agnete har 15 års erfaring på kunstområdet fra tidligere ansættelser hos bl.a. Louisiana og Strandberg Publishing.
Agnete har været en del af Det Obelske Familiefond siden 2017, og du finder hende til daglig på kontoret i København.
+45 23 23 09 04
ab@obel.com