Kulturmødet Mors

Hvad samarbejder vi om?

Fyrtårnssamarbejdet skal bidrage til, at Kulturmødet fortsat kan være en dynamisk og inkluderende platform, der engagerer et bredt publikum og udvikler nye formater for kulturformidling.

Hvorfor støtter vi?

Vi støtter Kulturmødet, fordi det på et solidt lokalt og regionalt grundlag er vokset til samlingspunktet for den nationale samtale om kunst og kultur.

Udvikling af rammerne for kunst- og kulturdebat

Kulturmødet Mors som kulturelt fyrtårn

Kulturmødet Mors er udpeget som et kulturelt fyrtårn i Nordjylland. Et kulturelt fyrtårn er en institution eller begivenhed, der har en særlig betydning for kulturlivet i regionen og bidrager til den nationale samtale om kunst og kultur.

Kulturmødet har udviklet sig til at være Danmarks centrale platform for debat og refleksion om kunstens og kulturens rolle i samfundet. Hvert år samler begivenheden kunstnere, kulturaktører, politikere og borgere fra hele landet til samtaler, performances og debatarrangementer. Med en tydelig forankring i Nordjylland fungerer Kulturmødet som en bro mellem lokale, nationale og internationale perspektiver på kunst og kultur.

Fyrtårnssamarbejdet skal bidrage til gennemførelsen af de kommende fem års Kulturmøder med fokus på bæredygtig udvikling samt udvidelse af faciliteter og publikumsarealer. Dette skal sikre, at Kulturmødet fortsat kan være en dynamisk og inkluderende platform, der engagerer et bredt publikum og udvikler nye formater for kulturformidling.

Det Obelske Familiefond har tildelt Kulturmødet fyrtårnsstatus på baggrund af begivenhedens betydning som samlingspunkt for kunst- og kulturdebatten i Danmark. Med et solidt lokalt og regionalt fundament har Kulturmødet skabt en national platform, der understøtter dialog og udvikling på tværs af kultursektoren.

Fyrtårnssamarbejdet understøtter Kulturmødets ambition om at være en vedkommende og inspirerende begivenhed, der samler kunstnere, beslutningstagere og publikum om centrale kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål. Gennem fortsat udvikling styrkes Nordjyllands position som et vigtigt omdrejningspunkt for den nationale kunst- og kultursamtale.

“Kulturmødet samler kunstnere, debattører og borgere fra hele landet og har samtidig stærke rødder i Nordjylland. Vi ser et stort potentiale i at udvikle Kulturmødet yderligere som en national begivenhed og ønsker med denne støtte at sikre, at platformen fortsat kan vokse og inspirere endnu flere mennesker både lokalt og nationalt.”

Peter Larsen
Områdechef – Fyrtårne i Nordjylland
Bevilling
kr.
Projektperiode
2025-2029

Kontaktperson

Peter Larsen
Områdechef – Fyrtårne i Nordjylland
Støttede projekter

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kunsten som kulturelt fyrtårn.
Støttede projekter

Utzon Center

Utzon Center som kulturelt fyrtårn i Nordjylland.
Støttede projekter

Aalborg Teater

Aalborg Teater som kulturelt fyrtårn i Nordjylland.
Nyhedsbrev