LøkkeFondens DrengeAkademi

Hvad er formålet?

DrengeAkademiet har til formål at styrke mental sundhed, robusthed og handlekraft hos ikke-uddannelsesparate drenge i 7. og 8. klasse, så de får en bedre chance for at trives, gennemføre skolegangen og skabe et positivt fundament for deres fremtid.

Hvorfor støtter vi?

Vi støtter DrengeAkademiet, fordi det kombinerer en intensiv læringsindsats med en langsigtet mentorordning. DrengeAkademiet hjælper unge drenge til at genvinde troen på egne evner og opnå en positiv udvikling.

Fagligt løft og bedre trivsel hos drenge, der er udfordret i skolesystemet

Mere end hver 10. folkeskoleelev består ikke dansk og matematik ved afslutningen af 9. klasse, og drenge er overrepræsenterede i denne gruppe. DrengeAkademiet adresserer denne udfordring med veldokumenterede metoder, der både løfter drengenes faglige niveau og styrker deres trivsel.

DrengeAkademiet hjælper årligt ca. 115 drenge i 7. og 8. klasse fra hele landet. Det er drenge med markante faglige efterslæb i dansk og matematik, som har mistet tro på sig selv og motivation for at gå i skole. Det inkluderer drenge, der er udfordrede af blandt andet ustabilitet og skilsmisser i familien, diagnoser, ordblindhed og skoleskift.

Aktiviteter:
2-ugers intensiv læringscamp:

  • Fagligt fokus på dansk og matematik gennem ordblindevenlig, differentieret og aktivitetsbaseret undervisning.
  • Personlig og social styrkelse gennem arbejdet med 7 karaktertræk, fysisk aktivitet og sund kost.
  • Fast struktur med klare rammer, fx faste sengetider og begrænset mobiltid.

1-årig mentorordning:

  • Drengene tilknyttes lokale mentorcentre, hvor de støttes i at fastholde en positiv udvikling.
  • To månedlige møder med lektiehjælp, fritidsjobtræning, idrætsaktiviteter og virksomhedsbesøg.

Forældresamarbejde:

  • Workshops og løbende rådgivning fra forældrevejledere for at sikre opbakning hjemmefra.

Organisering og forankring: 
LøkkeFonden står bag projektet og sikrer udvikling, eksekvering og ledelse.

Bevilling
kr.
Samlet budget
kr.
Projektperiode
2025-2028

Kontaktperson

Christina Krämer Mathiesen
Projektchef – Socialområdet og evalueringsansvarlig (barselsorlov)
Støttede projekter

Barnets Blå Hus Vesthimmerland

En opsøgende indsats for unge med utrygge tilknytningsmønstre.
Støttede projekter

Mellemfolkeligt Samvirke

Stærke Sammen – Ungefællesskaber og aktørskab som vej til trivsel for unge i udsatte boligområder.
Støttede projekter

Mentorbarn

Venskabsfamilier for udsatte unge i overgangen til voksenlivet.
Nyhedsbrev