Hvad er det kunstneriske indhold?
Koncertrækken består af helt ny kompositionsmusik, der er inspireret af de nyeste strømninger – suppleret af udvalgte værker fra slutningen af det 20. århundrede.
Hvorfor støtter vi?
Det Obelske Familiefond støtter koncertprogrammet, da det er et nytænkende kunstnerisk initiativ. Genren udforsker nye måder at skabe og opleve musik på, og kan løbende åbne for andre udtryk og betydninger.
Koncertsæson 2025/2026, som består af seks ambitiøse projekter.
Koncertertsæsonen består af 6 projekter, som hver indeholder en række koncerter. Med projekterne ønsker gruppen, at være med til at styrke og udvikle ny kompositionsmusik og sikre, at nutidens mest nyskabende kompositioner når et bredere publikum.
Sæsonprogrammet præsenterer værker af både internationalt anerkendte komponister og toneangivende stemmer fra vækstlaget og viser den store spændvidde, der kendetegner vor tids partiturmusik.
Aktiviteter
Først i rækken af projekter er Masques af Ole Buck.
Værket blev komponeret i 1969 og er udvidet til den form, som nu præsenteres. Masques består af fem satser med afsæt i forskellige rytmiske og klanglige traditioner: Bali, Tibet, Japan, Java og Kina. Den samlede varighed er 25 minutter.
De resterende fem projekter offentliggøres løbende.
Organisering og forankring
Mathias Reumert Group er skabt af musikeren, produceren og komponisten Mathias Reumert (f. 1980), der efter en årrække i ensemblet Ekkozone ønskede at etablere sit eget kunstneriske fællesskab.
Gruppen består af Mathias Reumert, David Hildebrandt, Manuel Esperilla og mezzosopran Anna Caroline Olesen. De suppleres af fire unge instrumentalister, som alle har studeret ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium: Tanel-Eiko Novikov (Estland), Ion Delić (Slovenien), Łukasz Szyszko (Polen) og Hsiao-Tung Yuan (Taiwan).
Ensemblet har en særlig arbejdsform, hvor komplekse værker ofte spilles uden dirigent og udenad, som i følge gruppen bidrager til et levende og nærværende koncert format.
Bevilling fra os
Samlet projektbudget
Projektperiode
Kontaktperson
Agnete Braad
Områdechef – KunstområdetAgnete Braad driver og udvikler Kunstområdet med fokus på rådgivning af kunstinstitutioner og andre potentielle ansøgere gennem møder, feedback på pitch af projekter, besøg hos aktører og bevillingsmodtagere i hele landet samt deltagelse i faglige netværksarrangementer.
Hun er uddannet cand.mag. i idehistorie fra Aarhus Universitet og har en Master of Management Development fra CBS. Agnete har 15 års erfaring på kunstområdet fra tidligere ansættelser hos bl.a. Louisiana og Strandberg Publishing.
Agnete har været en del af Det Obelske Familiefond siden 2017, og du finder hende til daglig på kontoret i København.
+45 23 23 09 04
ab@obel.com