Mellemfolkeligt Samvirke

Hvad er formålet?

Mellemfolkeligt Samvirke vil skabe engagerende og trygge fællesskaber for unge i socialt udsatte områder. Konkret vil projektet Stærke Sammen skabe ti ungefællesskaber med forankring i lokalmiljøet.

Hvorfor støtter vi?

Det Obelske Familiefond støtter projektet, fordi det gennem meningsfulde fællesskaber opbygger socialt tilhørsforhold og hjælper unge i udsatte positioner til øget robusthed og livsmestring.

Stærke Sammen – Ungefællesskaber og aktørskab som vej til trivsel for unge i udsatte boligområder

Det kan have afgørende betydning for unges overgang til voksenlivet og deres muligheder fremover, hvis de ikke er en del af fællesskaber i uddannelsesmiljøet, på arbejdsmarkedet eller i civilsamfundet.

Så hvordan skaber man nye fællesskaber og styrker unges tro på egen indflydelse?

Det er omdrejningspunktet i projektet Stærke Sammen, hvor Mellemfolkeligt Samvirke etablerer lokale fællesskaber med fokus på demokrati, medborgerskab og deltagelse i udsatte boligområder.

“I udsatte boligområder er der gradvist blevet færre sociale tilbud og støttemuligheder for børn og unge. Samtidig er områderne under omdannelse og fremtiden for dem, der bor der, er usikker. Det rammer især unge hårdt. De har øget risiko for mistrivsel og ensomhed – og for at miste troen på, at de selv kan gøre en forskel og skabe det liv, de ønsker,” skriver Mellemfolkeligt Samvirke.

Aktiviteter

I ungefællesskaberne får unge i alderen 15-25 år mulighed for at mødes, danne netværk og styrke deres evne til at sætte retning for deres eget og andres liv. Aktiviteterne indebærer blandt andet samtalesaloner, hvor de unge, diskuterer vigtige samfundsemner og samarbejder om at arrangere events såsom fællesspisning, filmaftener, højtidsfejring og valgdebatter.

Organisering og forankring

Projektet løber fra januar 2025 til december 2028 og vil udbrede ungefællesskaber til 10 steder i Danmark. Mellemfolkeligt Samvirke arbejder i projektet også med lokal kapacitetsopbygning  samt med at skabe og udbrede viden.

”Vi bakker op om Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med at skabe engagerende og trygge fællesskaber i boligområder præget af komplekse udfordringer. Udover de gode fællesskabende aktiviteter, ser vi det som en stor styrke, at Mellemfolkeligt Samvirke ligeledes arbejder målrettet med kapacitetsopbygning og forankring i samarbejde med bl.a. lokale klubber, helhedsplaner, fagpersoner omkring de unge – til gavn for de unges personlige, sociale og faglige udvikling.”

Christina Krämer Mathiesen.
Projektchef
Bevilling
kr.
Samlet budget
kr.
Projektperiode
2025-2028

Kontaktperson

Janne Koefoed
Projektchef – Socialområdet
Støttede projekter

Barnets Blå Hus Vesthimmerland

En opsøgende indsats for unge med utrygge tilknytningsmønstre.
Støttede projekter

Mentorbarn

Venskabsfamilier for udsatte unge i overgangen til voksenlivet.
Støttede projekter

Fonden Missionen blandt Hjemløse (WeShelter)

Sociale madklubber for unge i hjemløshed.
Nyhedsbrev