NEFOS – netværket for selvmordsramte

Hvad er formålet?

Projektet har til formål at udvikle en specialiseret mentorrådgivning for unge, der har mistet en nærtstående til selvmord.

Hvorfor støtter vi?

Det Obelske Familiefond støtter indsatsen, fordi der er et dokumenteret behov for målrettet støtte til unge efterladte til selvmord. Projektet bidrager til at skabe en indsats, der kan reducere risikoen for langvarige psykiske og sociale følgevirkninger hos målgruppen.

Mentorrådgivning for unge efterladte til selvmord

NEFOS udvikler en ny mentorrådgivning målrettet unge, der har mistet en nærtstående til selvmord. Projektet etableres som en specialiseret indsats, der skal støtte unge i at håndtere sorgens konsekvenser og skabe bedre forudsætninger for at fastholde dem i uddannelse, arbejde og sociale fællesskaber.

Gennem rådgivning, vidensindsamling og udvikling af konkrete værktøjer vil projektet bidrage til, at unge efterladte får den nødvendige støtte i en sårbar periode. Rådgivningen skal ikke kun fungere som akut støtte, men også sikre en langsigtet indsats, der kan forebygge de negative følgevirkninger, som kan opstå, når unge mister en søskende eller forælder til selvmord.

Aktiviteter

Projektet strækker sig over 2,5 år og er opdelt i fem faser:

  • Indsamling af viden og data: Der indhentes erfaringer fra unge efterladte og fagpersoner (politi, læger m.fl.) for at skabe et solidt vidensgrundlag for rådgivningen.
  • Udvikling og test af mentorrådgivningen: Konceptet afprøves og justeres løbende, hvorefter det forankres som en fast del af NEFOS’ rådgivningstilbud.
  • Udarbejdelse af en guide til fagpersoner: Information til bl.a. politi, sundhedspersonale og trossamfund om, hvordan de bedst kan støtte unge i sorgprocessen.
  • Kommunikation og videndeling: Spredning af viden om rådgivningstilbuddet og indsigt i, hvordan unge efterladte til selvmord bedst støttes.
  • Løbende evaluering: Dokumentation og justering af indsatsen for at sikre kvalitet og effekt.
Organisering og forankring

NEFOS (Netværk for Selvmordsramte) blev grundlagt i 2005 og har siden 2022 fungeret som en landsdækkende organisation, der tilbyder rådgivning til efterladte efter selvmord. Organisationen arbejder med både individuelle forløb og gruppeforløb og har stor erfaring med sorgbearbejdelse og psykoedukation.

Projektet forankres i NEFOS og udvikles i samarbejde med relevante fagpersoner og unge erfaringseksperter.

Bevilling
kr.
Samlet budget
kr.
Projektperiode
2025-2027

Kontaktperson

Christina Krämer Mathiesen
Projektchef – Unge på sporet og evalueringsansvarlig
Støttede projekter

Reden Aalborg

Rådgivning og støtte til kvinder i udsatte positioner.
Støttede projekter

SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed

SIND-Rejsen – fra udsat til uundværlig.
Støttede projekter

Bindeleddet

Fællesskaber og mentorskaber for unge i udsatte positioner.
Nyhedsbrev