Orthunga

Hvad er det kunstneriske indhold?

Orthunga vil skabe et samlingssted for samtidskunsten i Vordingborg og omegn. Det vil være muligt at opleve den lokale professionelle kunstscene i dialog med udvalgte udenlandske kunstnere.

Hvorfor støtter vi?

Det Obelske Familiefond støtter udviklingen af det kunstnerdrevne i Orthunga i Vordingborg, da vi tror på, at der skal være musik og billedkunst af høj kvalitet til mange forskellige publikummer.

 

Udvikling af udstillingssted i Vordingborg

Det Obelske Familiefond støtter etableringen af et nyt ambitiøst udstillingssted for samtidskunst i Vordingborg. Stedets fokus vil være den lokale professionelle kunstscene i samarbejde med udvalgte udenlandske kunstnere, så den internationale kunstscene og en lille provinsby mødes.

Program

Udstillingsprogrammet består af 16 udstillinger inkl. performances, talks og andre arrangementer med kunstnere som Ursula Munch-Petersen, Jens Haaning og Pipilotti Rist.

Programmet har en klar vision om at skabe et nyt rum og samlingssted for samtidskunsten, hvor man som besøgende kan opleve og diskutere samtidskunst.

Organisering

Bag Orthunga står billedkunstnerne Torben Ribe og Maiken Bent, som danner den daglige ledelse, samt en frivillig forening kaldet Foreningen for Kunstnerdrevet Udstillingssted i Vordingborg.

Det er gratis at besøge Orthunga.

Bevilling fra os
kr.
Samlet projektbudget
kr.
Projektperiode
2024-2026

Kontaktperson

Agnete Braad
Områdechef – Kunstområdet
Støttede projekter

Museet for Samtidskunst

Danmarks eneste kunstmuseum uden en fast udstillingsbygning.
Støttede projekter

Frederiksbergmuseerne/ Cisternerne 

Marina Abramović har skabt en filmisk fortælling om kærlighed og had, liv og død, længsel og lidelse.
Støttede projekter

Mathias Reumert Group 

Koncertsæson 2025/2026, som består af seks ambitiøse projekter.
Nyhedsbrev