Hvad er det kunstneriske indhold?
Flerårigt udstillingsprogram med 8 årlige udstillinger, der vil belyse kunstneriske domæner og udtryk i kontekst af samtidens dynamikker og kritiske positioner.
Hvorfor støtter vi?
Det Obelske Familiefond støtter Simians ambition om at udbygge den internationale profil, samt styrke den lokale udvikling i Ørestad.
Udstillingssted for eksperimenterende samtidskunst i Ørestad
Simian er et kunstnerdrevet udstillingssted, der åbnede i en 1300 m2 stor cykelkælder ved Ørestad metrostation i 2019. Bag udstillingsstedet står fire dedikerede kunstnere, der fra start lagde et højt ambitionsniveau for et program med eksperimenterende samtidskunst. I de sidste år har den ombyggede cykelkælder dannet ramme om udstillinger og arrangementer, der med afsæt i kunstens egne præmisser har belyst og udfordret komplekse forbindelser og perspektiver i vores publikums oplevelse, forståelse og navigation i samtiden.
Programindhold
Nu har Simian udvidet med både flere årlige udstillinger og en skærpet international profil. Programmet besår af 25 udstillinger og projekter, der fra poetiske og konceptuelle vinkler belyser nye kunstneriske domæner og udtryk i kontekst af samtidens dynamikker og kritiske positioner.
Det Obelske Familiefond støttede Simians første udstillingsprogram og aktiviteter, og har i 2023 givet en ny bevilling til udvikling de kommende to år.
Bevilling
Samlet budget
Programmet for 2024 er også støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ny Carlsberg Fondet m.fl.
Projektperiode
”For deres mod, villighed og energi til at starte dette generøse udstillingssted og dermed tilføre kunstscenen i Danmark en markant, ny platform, samt for at yde et bidrag til udviklingen af et problematisk bymiljø.”
Statens Kunstfond
Præmiering 2021

Kontaktperson


Agnete Braad
Områdechef – Samtidskunst og Klassisk MusikAgnete Braad driver og udvikler indsatsområdet ‘Samtidskunst og Klassisk musik’ med fokus på rådgivning af kunstinstitutioner og andre potentielle ansøgere gennem møder, feedback på pitch af projekter, besøg hos aktører og bevillingsmodtagere i hele landet samt deltagelse i faglige netværksarrangementer.
Hun er uddannet cand.mag. i idehistorie fra Aarhus Universitet og er i færd med at færdiggøre en Master of Management Development på CBS. Agnete har 15 års erfaring på kunstområdet fra tidligere ansættelser hos bl.a. Louisiana og Strandberg Publishing.
Agnete har været en del af Det Obelske Familiefond siden 2017, og du finder hende til daglig på kontoret i København.
+45 96 20 12 47
ab@obel.com