Hvad er formålet?
Projektet har til formål at skabe en ny tilgang til at løfte sårbare unge ved at give dem værktøjer og muligheder for at skabe positive forandringer i deres eget og andres liv. Samtidig bygges der bro til uddannelse og erhvervsliv for at sikre langsigtet udvikling og selvforsørgelse.
Hvorfor støtter vi?
Vi støtter Social Changemakers, fordi projektet tilbyder en helhedsorienteret og praksisnær tilgang til at hjælpe en af de mest udsatte grupper i samfundet – sårbare unge.
Iværksætteri og empowerment for sårbare unge
Mange unge kæmper med sociale og psykiske udfordringer som ensomhed, angst og manglende støtte fra deres netværk. Paradigmeskiftet søger at ændre dette ved at give målgruppen en praksisorienteret og styrkende oplevelse gennem halvårlige undervisnings- og mentorforløb.
Projektet Social Changemakers henvender sig til sårbare unge i alderen 17-32 år. Mange vil have forskellige diagnoser, mens andre kæmper med ensomhed, angst, depression, manglende interessefællesskab og/eller opbakning i hjemmet. Paradigmeskiftet tilstræber en bred og inkluderende målgruppe, der kan skabe sociale og kulturelle synergier i undervisningsmiljøet.
Aktiviteter:
Social Changemakers tilbyder et forløb med fokus på iværksætteri og projektudvikling, der giver deltagerne mulighed for at realisere konkrete ideer og projekter.
- Undervisning: Halvårlige forløb med fokus på projektmageri og iværksætteri.
- Mentorforløb: Eleverne matches med mentorer fra erhvervslivet, som kan støtte deres drømme og ambitioner.
- Individuelle planer: Eleverne får skemaer tilpasset deres behov og formåen.
- Fællesskab og brobygning: Projektet bygger på aktiviteter, der fremmer netværk, kontakt til det offentlige og adgang til praktikpladser.
- Kulturelle og sociale synergier: Diversiteten blandt deltagerne bruges aktivt til at styrke læringsmiljøet og idéudviklingen.
Organisation og forankring:
Bag projektet står Paradigmeskiftet, en forening stiftet i marts 2024 med en vision om at udfordre traditionelle tilgange til arbejdet med udsatte unge.
Bevilling
Samlet budget
Projektperiode
Kontaktperson

Christina Krämer Mathiesen
Projektchef – Unge på sporet og evalueringsansvarlig

Christina Krämer Mathiesen
Projektchef – Unge på sporet og evalueringsansvarligChristina Krämer Mathiesen arbejder som projektchef på indsatsområdet ‘Unge på sporet’ og er samtidig ansvarlig for fondets evalueringspraksis. Hun vejleder ansøgere, modtager og behandler ansøgninger samt følger op på bevillinger.
Hun er uddannet cand.scient. i Sociologi fra Aalborg Universitet og har tidligere arbejdet med bl.a. HR og evaluering samt været frivillig i sociale indsatser hos flere forskellige NGOer.
Christina har været en del af Det Obelske Familiefond siden 2019, og du finder hende på kontoret i København.
+45 96 20 12 43
ckm@obel.com