Ungdomsøen

Hvad er formålet?

Ø-RØDDERNE er et samarbejde mellem Ungdomsøen, FRAK og NEXT der skal skabe meningsfuldeveje til byggebranchen for unge på kanten af uddannelse og arbejdsmarked.

Hvorfor støtter vi?

Det Obelske Familiefond støtter projektet, da vi tror på, at alle unge kan finde deres vej i livet ved at indgå i samfundet via positive fællesskaber, der styrker den enkeltes handlekraft.

Unges vej til byggebranchen

Ø-Rødderne tilbyder unge mellem 13 og 17 år intensive forløb, hvor de gennem praktisk erfaring får indsigt i byggefagene og deres muligheder indenfor en branche med behov for faglært arbejdskraft.

Med en bevilling fra Det Obelske Familiefond kan Ø-Rødderne videreudvikles i et treårigt forløb, som tilbyder endnu flere unge muligheden for at tage de første skridt mod en erhvervsuddannelse.

Aktiviteter

Forløbet starter i den socialøkonomiske virksomhed FRAK’s værksteder, hvor de unge lærer grundlæggende byggeteknikker og opbygger en arbejdsidentitet.

Derfra går turen til Ungdomsøen, hvor de unge arbejder med længerevarende byggeprojekter som fx reparation af shelters og etablering af ø-haven.

Til sidst afsluttes forløbet hos NEXT, hvor de unge får mulighed for at snuse til konkrete erhvervsuddannelser. Ø-Rødderne tilbyder også åbne værksteder, hvor unge kan deltage i kortere aktiviteter og udforske deres interesse for byggefagene uden forpligtelse.

Organisering og forankring

Projektet er en videreudvikling af Ungdomsøens og FRAKs eksisterende samarbejde.

Knap 100 unge i målgruppen deltager i et intensivt arbejdstræningsforløb hos FRAK, på Ungdomsøen og hos NEXT. Hvert forløb varer i 3 måneder.

Bag projektet står Ungdomsøen, FRAK og NEXT. Ungdomsøen er et ungefællesskab og en oplevelsesplatform med en vision om at styrke unge i at blive aktive, engagerede og nysgerrige mennesker. FRAK er en socialøkonomisk virksomhed, der hjælper unge på sporet via arbejde.

Bevilling
kr.
Samlet budget
kr.
Projektperiode
2024-2027

Kontaktperson

Christina Krämer Mathiesen
Projektchef – Unge på sporet og evalueringsansvarlig
Støttede projekter

SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed

SIND REJSEN – fra udsat til uundværlig.
Støttede projekter

Bindeleddet

Fællesskaber og mentorskaber for unge i udsatte positioner
Støttede projekter

Settlementet

Kreative Læringsforløb – Vejen til uddannelse, arbejde og fællesskab for udsatte unge.
Den årlige Sidegadefest afholdt af Settlementet i Saxogade.
Nyhedsbrev