Grafik: Hanne Bang Christensen / VIVE
Grafik: Hanne Bang Christensen / VIVE

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Hvad er formålet?

Formålet er at udvikle og afprøve et mentaliseringsbaseret terapiforløb, der styrker anbragte unges evne til at forstå egne og andres følelser og intentioner.

Hvorfor støtter vi?

Det Obelske Familiefond støtter projektet, fordi MINDSET har potentiale til at skabe varige, positive forandringer for nogle af de allermest i samfundet – unge anbragt på børne- og ungehjem.

PROJEKT MINDSET – Samskabelse af mentaliseringsbaseret forløb til unge på børne- og ungehjem

MINDSET skal give unge på børne- og ungehjem bedre forudsætninger for at forstå sig selv og andre – og dermed skabe stærkere relationer og et mere stabilt afsæt for livet efter anbringelse.

Projektet udvikler og afprøver et mentaliseringsbaseret terapiforløb (MBT) i tæt samarbejde med tre institutioner, hvor både unge og medarbejdere bidrager til indholdet. MBT er en veldokumenteret metode, der styrker evnen til at sætte sig i andres sted og regulere egne følelser – kompetencer, der kan være afgørende for unge, som har oplevet traumer, tillidsbrud og ustabile relationer.

Aktiviteter

MBT har særlig relevans for unge på børne- og ungehjem, fordi metoden målrettet arbejder med de relationelle og følelsesmæssige udfordringer, som ofte præger de anbragte unges liv.

Gennem samtaler og strukturerede øvelser hjælper MBT-terapeuter de unge med at forstå egne og andres reaktioner, opbygge sundere relationer og håndtere stress og konflikter. Forløbet kombinerer individuelle samtaler med gruppebaserede sessioner og tilpasses den enkelte unge i tæt samspil med både medarbejdere og beboere.

I MINDSET-projektet er målet at styrke de unges evne til at forstå følelser og intentioner – både egne og andres – og derved skabe øget trivsel, bedre følelsesregulering og stærkere relationer.

Organisering og forankring

Projektet forventes at involvere omkring 128 unge i alderen 15-25 år og medarbejdere på i alt otte børne- og ungehjem.

MINDSET er forankret hos VIVE i samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Sjælland, tre MBT-eksperter fra Psykologisk Perspektiv og tre børne- og ungehjem.

Forløbet udvikles og testes på tre institutioner. Erfaringerne herfra bruges til at finpudse modellen, inden den udbredes til yderligere fem børne- og ungehjem. Ambitionen er at skabe en praksisnær og skalerbar model, der kan inspirere institutioner i hele landet.

Bevilling
kr.
Samlet budget
kr.
Projektperiode
2026-2028

Kontaktperson

Trine Krab Nyby
Områdechef – Socialområdet
Janne Koefoed
Projektchef – Socialområdet
Støttede projekter

Foreningen FISKEN

Foreningen Fiskens mentorforløb og uddannelsestilbud skal styrke unges livsmestring.
Støttede projekter

Blå Kors

Ungetilbud – indgang til voksenlivet
Støttede projekter

Gadespejlene – mentorer for unge

Gratis behandling af angst – uden ventetid
Nyhedsbrev