Kunst

Samtidskunst på Glyptoteket

By 9. marts 2020 marts 25th, 2020 No Comments

Tre internationalt anerkendte samtidskunstnere skaber unikke udstillingsprojekter med udgangspunkt i Glyptotekets samlinger og identitet

Ansøgers beskrivelse af projektet

Glyptoteket er inde i en betydningsfuld udvikling drevet af et fokus på at “begejstre og danne nutidens mangfoldige publikum i mødet med det ypperste fra årtusinders kunst og kultur”. Målet er gennem originale særudstillinger, fornyende formidling og aktivitetskoncepter at reaktualisere museet og dets klassiske samlinger, der bl.a. rummer en verdensklasse oldtidssamling, fremragende franske malerier fra det 19. årh. og en af de væsentligste samlinger af Rodin-skulpture udenfor Frankrig. En hjørnesten i strategien er således en satsning på originale, aktualiserende særudstillinger.

Gennem tæt dialog og direkte samarbejde med førende samtidskunstnere er målet at skabe skræddersyede udstillinger, som gennem samtidskunstens linse åbner publikums øjne for betydningen af årtusinders kulturelle og kunstneriske arv som klangbund for vores egen tids samfund og kunst.

Tre kunstnere er blevet håndplukket ud fra forbindelserne mellem Glyptotekets samlinger og deres metode, genrevalg eller tematikker: Tacita Dean, Tal R og Antony Gormley. Alle tre kunstnere har på hver deres måde taget udgangspunkt i museets samlinger og identitet i de projekter, de har udviklet unikt til Glyptoteket.

Der vil blive placeret en samtidskunstudstilling pr. år i henholdsvis 2019, 2020 og 2021:

Tacita Dean: Nov. 2019-Jan. 2020
Tal R: Jun.-Okt. 2020
Antony Gormley: Mar.-Aug. 2021

Foto: Antigone, 2018. 2 synchronised 35mm anamorphic colour films, optical sound, with a running time of exactly one hour, continuous loop synced to start on the hour. Film stills. Courtesy the artist, Frith Street Gallery, London and Marian Goodman Gallery, New York and Paris