Socialområdet

Hvad vil vi?

Vi ønsker at være med til at skabe varig social forandring for nogle af de allermest sårbare og udsatte børn og unge i vores samfund. Vi ser familie og fællesskab som grundlaget for, at vi som mennesker kan udvikle os og trives, og vi tror på, at alle mennesker har ressourcer og potentiale til forandring.

Med afsæt i familie og fællesskaber vil vi bidrage til at sikre de bedst mulige betingelser for børn og unges livsmestring, og har udvalgt tre fokusområder: Kriminalitet, stofmisbrug og neurodivergens.

Inden for vores fokusområder ser vi et stort behov for flere og bedre målrettede indsatser, der her og nu løser aktuelle behov hos børn, unge og deres familier. Samtidig er der brug for mere helhedsorienterede og langsigtede løsninger med fokus på vidensopbygning, tværsektorielle samarbejder og inddragelse af børn og unges egne ressourcer.

Hvad støtter vi?

Vi støtter primært

Vi støtter sociale organisationer, vidensinstitutioner og offentlige aktører – gerne i forpligtende samarbejder – som arbejder med:

  • afprøvede succesfulde indsatser og nytænkende udviklingsprojekter målrettet børn, unge og familier inden for fokusområderne.
  • flerårige vidensbaserede projekter med langsigtede potentialer for målgrupperne og tydelige skalerings- og forankringspotentialer.
  • initiativer, der bidrager til at afstigmatisere og nedbryde tabuer samt sikre bedst mulige betingelser for børn og unges livsmestring ved at inddrage deres egne ressourcer.
Sådan arbejder vi

Vi er lydhøre over for børn og unges aktuelle udfordringer, og støtter derfor målrettede indsatser, der løser aktuelle behov for målgruppen her og nu.

Samtidig ønsker vi at skabe varige sociale forandringer ved at bidrage til strukturelle og systemiske indsatser. Derfor tager vi på udvalgte områder mere aktivt initiativ til langsigtede samarbejder og partnerskaber, hvor formålet er at udvikle nye løsninger på tværs af faggrupper og sektorer.

Vi vil gerne i dialog om projekt-ideer før en ansøgning bliver sendt afsted, og vi afklarer også gerne spørgsmål om både vores sociale strategi og ansøgningsproces.

Vi støtter ikke :

Rent privatøkonomiske formål
Allerede gennemførte projekter
Indsatser uden for Danmark
Bygge-, renoverings- eller restaureringsprojekter
Anskaffelse af materialer, redskaber og udstyr
Se alle

Kontakt os før en ansøgning

Trine Krab Nyby
Områdechef – Socialområdet
Christina Krämer Mathiesen
Projektchef – Socialområdet og evalueringsansvarlig
Sine Kirkegaard
Projektchef – Socialområdet

Fakta om støtte til socialområdet i 2025

Hvor længe støtter fondet et projekt? Hvor store bevillinger giver fondet? Hvor mange ansøgere får støtte? Få indblik i fordelingen af støtte til sociale projekter i vores statistik.

Fokusområde
Neurodivergens
Stofmisbrug
Kriminalitet

Vi ser en ligelig fordeling af antal bevillinger på tværs af fokusområderne.

Bevillingsstørrelse
Under 0,5 mio. kr.
0,5-2 mio. kr.
2-4 mio. kr.
Over 4 mio. kr.

Vi støtter både små konkrete indsatser og større projekter med langsigtede mål for målgruppen.

Tilsagnsprocent
Bevillinger
Afslag

I 2025 modtog vi 39 ansøgninger under vores nye strategi, hvoraf 16 blev til bevillinger.

Støttede projekter

Tempi

Folkedans for fællesskab og trivsel.
Støttede projekter

Gadespejlene – mentorer for unge

Gratis behandling af angst – uden ventetid
Støttede projekter

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Samskabelse af mentaliseringsbaseret forløb til unge på børne- og ungehjem
Grafik: Hanne Bang Christensen / VIVE
Grafik: Hanne Bang Christensen / VIVE
Nyhedsbrev