Kunst

Temaudstillinger på Louisiana

By 15. januar 2020 No Comments

Louisianas tre kommende temaudstillinger åbner en dialog hen over faggrænser

Ansøger skrev selv om projektet

Louisiana har en lang tradition for store tværfaglige udstillinger, der går ind i en samfundsdebat. Udstillinger som ARKTIS og MÅNEN er de seneste eksempler, hvor Louisiana har blandet samtidskunst og eksempelvis videnskab med kulturhistorie.

Fra efteråret 2020 og tre år frem vil Louisiana præsentere sit danske og internationale publikum for tre tværdisciplinære temaudstillinger. De tre udstillinger er: MOR!, Kreativitet og A. I. Kunstig intelligens. Fælles for udstillingerne er, at det er en stor historie, en idé og et fænomen, som har en vigtig plads i vores menneskelige historie, og som foldes ud både med kunst- og kulturhistoriske genstande. Udstillingerne vil sætte en ny standard for, hvordan de store kunstmuseer kan tænke anderledes med deres stof, formidling og involvering af publikum gennem sanseoplevelser.

Foto: René Magritte, The Spirit of Geometry, ca. 1936 / Tate. Indgår i udstillingen MOR!