Foto: Studio ThinkingHand

Glas – Museet for glaskunst

Hvad er det kunstneriske indhold?

Udstillingsprogrammet anlægger en ny kurs for Glas som en eksperimenterende samtidskunstinstitution med fokus på glas som kunstnerisk materiale.

Hvorfor støtter vi?

Det Obelske Familiefond støtter udstillingsprogrammet, fordi det sætter samtidskunsten i spil i en ny sammenhæng.

 

Glas – Museet for glaskunst satser på eksperimenterende kunst

Glas – Museet for glaskunst er et internationalt museum for glas og samtidskunst. Museet udforsker glassets potentialer som kunstnerisk materiale og forvalter med over 1600 værker fra over 40 lande Danmarks største samling af kunstværker i glas.

Programindhold

Udstillingsprogrammet for 2023 består af to længerevarende udstillinger, hvor kunstnere inviteres ind i kernen af museets praksis, én udstilling i samarbejde med European Film College, én udstilling, som bygger bro mellem museets fortid og fremtid, én afgangsudstilling og en kunstnerisk genforvildning af museets have. Programmet er en del af museets nye strategi, der satser på eksperimenterende kunst som en drivende kraft i gentænkningen af museets praksis.

Det Obelske Familiefonds bevilling er målrettet samtidskunstudstillingerne med Marie Markmann og Studio ThinkingHand.

Marie Markman arbejder i spændingsfeltet mellem landskabsarkitektur og billedkunst. Med inspiration fra glassets skrøbelighed og styrke vil Markman skabe et stedsspecifikt værk, ’The Garden Project’, som kan ”gøde jorden” for en ny udvikling i museets have i samarbejde med lokale borgere og frivillige

I Studio ThinkingHands udstilling ’Evolutions’ ses otte værker bestående af skulptur, video og installationer. Udstillingen giver nye perspektiver på, hvordan vi kan forstå og opleve natur og liv. ’Evolutions’ er den første soloudstilling på et museum af den dansk-australske kunstnerduo.

Bevilling
kr.
Samlet budget
kr.

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Finn Lynggaards Fond m.fl.

Projektperiode
2023-2024

Kontaktperson

Agnete Braad
Områdechef – Samtidskunst og Klassisk Musik
Støttede projekter

Københavns Professionshøjskole 

Københavns Professionshøjskole ønsker at udvikle en stor-skala kunstinstallation med AI som medium.
Støttede projekter

Kunstforeningen GL. STRAND

Udstillingsprogram og udviklingsplan for Gl. Strand
Støttede projekter

Louisiana

Tre udstilling på tre år med tre markante kunstnere.
Louisiana Skulpturpark, gæster på græsset Louisiana Museum of Modern Art Foto: Kim Hansen
Nyhedsbrev