Kunstmuseet Tønder
Udstillingsserie sætter fokus på grænseerfaring gennem samtidskunst
Kunstnerisk indhold: Kunstmuseet i Tønder undersøger i to samtidskunstkunstudstillinger temaet grænseerfaring.
Hvorfor støtter vi? Det Obelske Familiefond støtter flere små og mellemstore museer, når de inddrager samtidskunsten i deres udstillingsprogrammer. Kunstmuseets i Tønders ønske om at supplere deres visning af samlingen med samtidskunst, der undersøger ’grænseerfaring’, er oplagt for museets placering og historie.
______________________________________________________________________________
Projektbeskrivelse: Kunstmuseet i Tønder undersøger grænseerfaring i samtidskunstudstillinger
Kunstmuseet i Tønder har tradition for at vise eksperimenterende kunst, hvilket kan ses i museets samling af dansk surrealisme. Med de to udstillinger ønsker museet at udbygge deres samling med kunst fra det 21. århundrede. Museet vil med udstillingerne i særlig grad fokusere på formidling til børn og unge.
I den første udstilling ’Sengetid’ undersøges grænseerfaring i relation til følelser og affekters sætten-sig-i-kroppen. Ursula Reuter Christiansens og Adam Christensens værker tager udgangspunkt i personlige oplevelser, som de uddyber med fiktive og mytiske elementer.
I den anden udstilling, ATLAS, arbejder de tre kunstnere Birke Gorm, Rasmus Myrup og Rune Bosse på forskellig vis med tiden som materiale. Birke Gorm vil arbejde med museets historiske tekstiler, Rasmus Myrup vil inddrage folkekunst og forhistoriske genstande mens Rune Bosse vil arbejde med grænsen mellem museet og Tøndermarsken.
Til begge udstillinger udgives et udstillingskatalog med fagfællebedømte forskningsartikler.
__________________________________________________________________________________
Kort og godt
- Projekttitel: Grænseerfaring
- Aktør: Kunstmuseet i Tønder, Museum Sønderjylland
- Region: Sønderjylland
- Projektperiode: 2023-2024
- Bevilling: 600.000 kr.
- Samlet budget: 2.700.000 kr.
- Få mere at vide: msj.dk/kunstmuseet-i-toender
Tilknyttet områdechef i sekretariatet:
Agnete Braad > Kontakt