Hvad er formålet?
Projektet skal styrke udsatte unges ungdomsliv og sociale kompetencer gennem individuelle mentorforløb, netværksindsatser og en uddannelsesklub på en erhvervsskole.
Hvorfor støtter vi?
Det Obelske Familiefond støtter indsatsen, fordi udsatte unge tilbydes hjælp i overgangen til voksenlivet gennem adgang til positive fællesskaber og individuel rådgivning.
Foreningen FISKENs mentorforløb og uddannelsestilbud skal styrke unges livsmestring og medborgskabsfølelse
Foreningen FISKEN arbejder for at understøtte københavnske unge 18-24-åriges egne ressourcer og evner til at navigere i livet. Målgruppen er unge med komplekse problemstillinger, og som har svært ved at fastholde uddannelse, indgå i fællesskaber og navigere i eget liv. De tilbydes individuelle mentorforløb med fokus på den unges mentale trivsel og handleevne, netværksskabende indsats på uddannelsesinstitution med fokus på etablering af sociale fællesskaber samt livsmestringsforløb og netværksaktiviteter til at styrke de unges personlige og sociale kompetencer.
Med projektet vil FISKEN udvikle et tilbud med fokus på at styrke de unges selvfølelse og robusthed samt fastholdelse i uddannelse og overgang til voksenlivet. Den gennemgående metode er hjælp til selvhjælp med vejledning fra de frivillige mentorer. FISKEN har eksisteret på Vesterbro siden 1984, og er årligt i kontakt med mere end 500 unge i København, som har brug for vejledning, støtte og socialt samvær.
Bevilling
Samlet budget
Projektet er også støttet af Trygfonden, A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden og Lauritzen Fonden m.fl.
Projektperiode
Kontaktperson
Christina Krämer Mathiesen
Projektchef – Unge på sporet og evalueringsansvarlig
Christina Krämer Mathiesen
Projektchef – Unge på sporet og evalueringsansvarligChristina Krämer Mathiesen arbejder som projektchef på indsatsområdet ‘Unge på sporet’, og er samtidig ansvarlig for fondets evalueringspraksis. Hun vejleder ansøgere, modtager og behandler ansøgninger samt følger op på bevillinger.
Hun er uddannet cand.scient i Sociologi fra Aalborg Universitet og har tidligere arbejdet med bl.a. HR og evaluering samt været frivillig i sociale indsatser hos flere forskellige NGOer.
Christina har været en del af Det Obelske Familiefond siden 2019 og du finder hende på kontoret i København.
+45 96 20 12 43
ckm@obel.com