Foto: UP Media

Street Society

Hvad er formålet?

Etablering af en beskæftigelsesindsats med gadeidræt som omdrejningspunkt, der skal hjælpe unge fra udsatte boligområder i København med at finde og fastholde fritidsjob.

Hvorfor støtter vi?

Det Obelske Familiefond støtter indsatsen, fordi unge i udsatte positioner får hjælp til at finde vej i livet gennem konstruktive fællesskaber, der opbygger kompetencer til at mestre eget liv.

 

 

15-17-årige unge fra udsatte boligområder i København får hjælp til at blive en del af et arbejdsfællesskab

 

Street Society skaber via gadefodbold et fællesskab for børn og unge i udsatte boligområder i København og uddanner frivillige rollemodeller.

Undersøgelser viser, at fritidsjob har mange positive effekter – ikke mindst for udsatte unges overgang til voksenlivet. Projektets målgruppe består primært af unge fra ressourcesvage familier i udsatte boligområder, men også af unge fra mere ressourcestærke familier. Fælles er, at de unge lærer at tage hånd om deres hverdag og begå sig i et konstruktivt arbejdsfællesskab og dermed kommer væk fra kanten af samfundet.

Aktiviteter

Aktiviteterne skal først og fremmest få unge væk fra gade og bidrage til at forebygge bandekriminalitet, og på sigt opbygge kompetencer til at skabe sig en fremtid med selvforsøgelse.

Organisationen udvider deres tilbud til en beskæftigelsesindsats i fire trin:

  1. Street Societys nuværende aktiviteter, hvor børn og unge fra udsatte boligområder engageres i et positivt fællesskab om gadefodbold. Alt er frivilligt og gratis for deltagerne.
  2. Tilbud om at deltage i opgaver og arrangementer, der fungerer som afklarings- og oplæringsforløb med afdækning af den enkeltes behov og kompetencer.
  3. Tilbud om jobtræning med individuel indsats og fælles temadage, f.eks. i at skrive CV og forberede jobsamtale.
  4. Hjælp til at finde fritidsjob blandt Street Societys lokale samarbejdspartnere, f.eks. som kasse- eller lagermedarbejder.
Organisering og forankring

Street Society er en mindre aktør med god adgang til udsatte unge, velbeskrevne socialfaglige metoder og god opbakning fra relevante samarbejdspartnere bl.a. Københavns Kommune og det lokale erhvervsliv.

På sigt vil Street Society udbrede foreningens aktiviteter til større byer over hele landet.

Bevilling fra os
kr.
Samlet projektbudget
kr.
Projektperiode
2023-2026

”I Street Society engagerer vi unge mennesker i et konstruktivt og sundt fællesskab, hvor respekt, tillid og venskab er nøgleord. Her møder målgruppen både jævnaldrende unge og voksne rollemodeller, der er vant til at gå forrest – og for hvem det at tage en uddannelse og gå på arbejde er en selvfølge.”

Reda M’Barek
Projektkonsulent, Street Society

Kontaktperson

Christina Krämer Mathiesen
Projektchef – Unge på sporet og evalueringsansvarlig
Støttede projekter

KLAR TIL START

Projektet ’Grobund til fremtiden’, skal hjælpe unge kvinder i mistrivsel tættere på uddannelse og job.
Støttede projekter

Cabi

Projektet ’Grobund til fremtiden’, skal hjælpe unge kvinder i mistrivsel tættere på uddannelse og job.
Foto: Andreas Rasmussen
Støttede projekter

Forældre Fonden

Projektet skal hjælp enlige forældre med redskaber og relationer til øget robusthed og trivsel.
Nyhedsbrev